Bind 18 - Rosekamp

Petersen, Martin. 243
udstrakt Haand, rede til Samarbejde paa det ærlige Haandværks
Grund, var de karakteristiske Træk, som gjorde P. baade stærk
og afholdt som Fagforeningsleder. Levende interesseret i sit Fag
og dets Historie har han skrevet en Række Jubilæumsskrifter, bl. a.
til Bygningssnedkernes Aktieselskab (1924), Snedkernes og Stolemagernes
Fagforening (1922), De forenede Snedkeres Sygekasse
(1937) og til Snedkerforbundet (1935). Men hans Interesser gaar
langt ud over hans Fags Rammer. Han var Livet igennem en varm
Talsmand for Ungdommens Dygtiggørelse, praktisk som teoretisk,
han sad en Aarrække i Ledelsen for Borups Højskole, og han gaar
endnu aktivt op i sine Hverv som Medlem af Bestyrelserne for
Teknisk Skole, Teknologisk Institut, Kunstindustrimuseet og Arbejdernes
Oplysningsforbund.
C. Gran: Snedkersvendenes Organisations Historie, 1910, S. 372 ff. M. Petersen:
Snedkersvendenes Organisationshistorie 1885—1935, 1935, S. 312. Snedkerforbundets
Fagblad April og Maj 1934, Sept. 1935. Snedkermestrenes
Medlemsblad Maj 1934. Social-Demokraten j. Jan. 1936. ,-., rr, 1.
Petersen, Christopher Knudsen Mozart, 1817—74, Klarinettist.
F. 4. Maj 1817 i Kbh. (Fødsst.), d. 26. Febr. 1874 sst. (Slotsk.),
begr. sst. (Holmens). Forældre: Klarinettist Peter Christian P.
(1785—-1824) ogDiderica Claudine Knudsen (ca. 1793—1871). Gift
24. Juli 1842 i Gedesby med Agnete Marie Linderstrøm, f. 29.
Okt. 1815 i Sorø, d. 19. Maj 1843 i Kbh. (Slotsk.), D. af Ritmester,
senere Fyrinspektør paa Gedserodde Carl Frederik L.
(1777—1845, gift 2° 1819 med Nicoline Christine Marie Østerild,
1780—1847) og Charlotte Amalie Bech (1779—1828; Ægteskaskabet
opløst).
P.s Fader kom fra Kongens Regiments Musikkorps til Det kgl.
Kapel. Han var en udmærket dygtig Musiker, elskede sin Kunst
og tilbad Mozart saa højt, at han lod sin yngste Søn døbe Mozart P.
Denne fik allerede som Barn sammen med den ældre Broder Peter
Christian Crussel P. (1815—30) Undervisning paa Klarinet. Efter
Faderens pludselige Død fortsattes deres Undervisning hos Medlemmerne
af Det kgl. Kapel Jens Krag og J. N. Braunstein. Broderen,
der gav store Løfter, døde allerede som femtenaarig, hvorimod
P. i mere end 40 Aar, fra 1832 til sin Død, skulde blive et af Kapellets
berømteste Medlemmer. Hans Teknik var allerede fra de unge
Aar blændende; hertil kom, at hans Tone, saa rund og fyldig, og
hans Musikalitet hævede hans Spil op i Musikkens højeste Sfærer.
P. var først og fremmest Solisten; i Kammermusik havde han
vanskeligt ved at indordne sig, men i sine Orkestersoloer og ved
16*