Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Hvad er indholdet i grundskolefaget matematik?

Når relevansen af elevpræstationer skal vurderes, er det vigtigt at kunne sammenholde de

danske læseplaner med indholdsbeskrivelsen af faget i PISA. Der er fire hovedområder

(centrale kundskabs- og færdighedsområder) i “Fælles Mål Matematik” fra og med 2009,

nemlig “Matematiske kompetencer”, “Matematiske emner”, “Matematik i anvendelse” og

“Matematiske arbejdsmåder”. Selv uden yderligere beskrivelse af disse områder så signalerer

de, at der er en udvikling væk fra den “akademiske” matematik hen mod en tilgang til

matematikken, som er mere “praktisk” og brugsrettet, hvilket falder helt i tråd med formålsbeskrivelsen

i PISA, hvor det er elevernes evne til at analysere, ræsonnere og argumentere

i relation til matematikholdige situationer, “real-life problems”, der søges informationer

om. Disse processer kræver flere kompetencer og arbejdsmåder, som beskrevet

i den danske læseplan. Det handler altså ikke alene om at reproducere stof fra matematiske

emner og anvende det internt til matematikinterne problemer.

Desuden er det værd at bemærke, at der i undervisningsvejledningerne til Fælles Mål

2003 som noget nyt er medtaget afsnit om Matematik og specialundervisning og Matematikvanskeligheder

og i Fælles Mål 2009 som noget nyt er medtaget Elever med særlige behov

og Dansk som andetsprog i matematik. Disse emner berører elevgrupper, der indhentes

informationer om i PISA, og som der har været fokuseret på i de tidligere danske PISArapporteringer

om matematikområdet. Ved elever med særlige behov menes der blandt

andet marginalgrupperne, der præsterer henholdsvis meget stærkt og meget svagt. Fokuseringen

på hvordan elever i forskellige marginalgrupper præsterer i Danmark sammenlignet

med tilsvarende grupper i andre lande, bør give anledning til refleksioner over,

hvordan man i matematikundervisningen får udfordret både de fagligt meget stærke og

de meget svage elevgrupper, så den første gruppe gøres større og den sidste mindre i forhold

til deres nuværende størrelser. Ligeledes vil inkluderingen af elever med dansk som

andetsprog stadig være et fokuspunkt nu og i årene fremover, med den globaliserede verden

vi lever i. Hvordan nyere matematikundervisning og hverdagsbrug uden for matematikundervisning

med dens stadig større basering på brug af naturligt sprog influerer på

præstationer hos elever med forskellig social og kulturel baggrund, undersøges blandt

andet af Cooper og Dunne (2000) og Cooper (2001). I PISA indhentes der også informationer

om køn, hvor der samlet for alle elever i OECD-landene og specifikt for danske

elever er signifikant forskel på præstationer, og det er drenge, der gennemsnitligt og i

Danmark præsterer bedre end piger.

Kompetenceblomsten med otte kompetencer

Det første af de fire hovedområder, der nævnes i Fælles Mål Matematik 2009 er “Matematiske

kompetencer” med otte kompetencer, og det der i PISA 2009 betegnes som kognitive

matematiske kompetencer henføres da også til Niss (1999) og hans danske kolleger,

ligesom der også refereres til Neubrand et al. 2001 (OECD, 2009, s. 106).

Som det vil være nogle læsere bekendt, så drejer det sig både i Fælles Mål 2009 og i PISA

om det, der populært på dansk kaldes kompetenceblomsten. Den rummer følgende otte

Kapitel 3 Matematik

113

More magazines by this user
Similar magazines