Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 144 Selv om PISA’s rammer ikke bygger på de enkelte landes læseplaner, er det en meget relevant overvejelse at gøre sig, om indholdet beskrevet i PISA’s framework er rimeligt i forhold til de danske læseplaner i naturfagene med trinmål og slutmål for fysik/kemi, biologi og geografi. Der er med de nuværende læseplaner en rimelig god overensstemmelse mellem slutmål for naturfagene og PISA’s fagindhold (Andersen og Sørensen, 2005; Dolin, Krogh, og Busch, 2006). I fysik/kemi lægges der i læseplanerne ikke så meget vægt på kræfter, gnidningsmodstand og hastighed. Der er dele af det danske geografifag, som ikke indgår i PISA-opgaverne, fordi vi har valgt at kombinere kultur- og naturgeografi (Undervisningsministeriet, 2009a, 2009b, 2009c). I de danske Fælles Mål indgår fagenes arbejdsmåder og tankegange som en del af fagindholdet. Der skal altså arbejdes med praktiske undersøgelser, ekskursioner og laboratoriearbejde. Der testes ikke praktisk arbejde i PISA, men elevernes viden om naturvidenskabelige arbejdsmåder og tankegange indgår alligevel i testningen som en vurdering af, om eleverne har opnået kompetence i at identificere naturvidenskabelige problemstillinger. Fordeling af point på vidensområder De enkelte opgaver har et indhold, der tilhører et bestemt vidensområde, som fx Levende systemer i en opgave om vaccination (Spørgsmål 2: MARY MONTAGU) (Andersen og Sørensen, 2007, p. 70). Hvert spørgsmål kan vurderes i forhold til et bestemt vidensområde, ligesom man kan vurdere, hvilken kompetence eleverne skal have for at kunne besvare spørgsmålet. Figur 4.5 viser fordelingen af point på vidensområderne med en ligelig fordeling på Naturvidenskabelig viden og Viden om naturvidenskab. Figur 4.5. Fordeling af point for naturvidenskabelig viden og viden om naturvidenskab. I forhold til 2006 er vægtningen af opgaver om Viden om naturvidenskab blevet større Naturvidenskabelig viden PISA 2006 PISA 2009 Fysiske systemer 17 13 Levende systemer 20 16 Jordens og universets systemer 10 12 Teknologiske systemer 8 9 Subtotal Viden om naturvidenskab 55 50 Naturvidenskabelige undersøgelser 23 23 Naturvidenskabelige forklaringer 22 27 Subtotal 45 50 Total 100 100
Antal spørgsmål fordelt på kombination af kompetencer og viden i naturvidenskab og om naturvidenskab Figur 4.6 viser en opgørelse foretaget på baggrund af den kategorisering, som er angivet inden for PISA’s rammeværk. Vi omtaler senere, hvordan piger og drenge i Danmark klarer at svare inden for denne kategorisering. Her må man huske denne sammenhæng mellem vidensområder og kompetenceområder. Desuden har som tidligere nævnt en kontekst og et opgaveformat indflydelse på elevernes besvarelser. Figur 4.6. Overblik over spørgsmål inden for naturvidenskabelig viden og kompetence. Hvert spørgsmål er kategoriseret inden for kompetencesystemet og inden for videnssystemet. Bemærk, at der kan gives 1 eller 2 point på de forskellige spørgsmål Kontekst Anvende naturvidenskabelige forklaringer Naturvidenskabelige undersøgelser Teknologiske systemer Jordens og universets systemer Levende systemer Fysiske systemer 1 12 13 1 4 7 9 6 0 5 10 15 Når man arbejder med naturvidenskabelige sagsforhold/emner/spørgsmål, afhænger valget af metoder og fremstilling ofte af den situation, hvori emnet præsenteres. Opgaverne er i høj grad formuleret i forhold til almindelige hverdagssituationer. Det er valgt at præsentere opgaverne i forhold til tre kontekster, en personlig med venner eller familie, en social i forhold til samfundsforhold og en global i forhold til livet rundt om i verden. Det er uddybet i figur 4.7. Kompetence Anvendelse af naturvidenskabeligt bevismateriale Forklare fænomener ud fra naturvidenskab Identificere naturvidenskabelige problemstillinger Kapitel 4 – Naturvidenskab 145
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6:
Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10:
PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12:
Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 133 and 134: 4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136: ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138: Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140: Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141: Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 145 and 146: For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148: Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150: Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 161 and 162: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164: Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166: Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168: Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170: Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172: af et firma udvalgt af det internat
Page 173: Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?