Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

mængden af konkurrerende information i tekststykket og selve tekstens længde og kompleksitet.

Sammenkæde og fortolke informationer i teksten

I disse opgaver påvirkes sværhedsgraden af opgaverne af, hvilken type fortolkning eleven skal

foretage (at sammenligne informationer vurderes at være lettere end at modstille informationer),

antallet af informationer læseren skal forholde sig til, mængden af konkurrerende

informationer i tekststykket og karakteristika ved teksten: jo mindre bekendt og/eller mere

abstrakt emnet er, og jo længere og mere kompleks teksten er, jo sværere er læseopgaven.

Reflektere over og vurdere tekstens indhold

Sværhedsgraden af disse opgaver er betinget af den type af refleksion eller evaluering, som

læseren skal foretage. I stigende sværhedsgrad kan nævnes følgende processer: at

sammenkæde elementer, at forklare og sammenligne, at opstille hypoteser og vurdere.

Kravet til læserens viden har også betydning for opgavens sværhedsgrad: snæver, mere

specialiseret viden vurderes at være mere krævende at aktivere og anvende end almen,

udbredt viden. Endelig har tekstens længde og abstraktionsniveau samt opgavens krav til

dyb forståelse betydning for opgavesværhedsgraden.

Sammenhængende tekster

I disse tekster har tekstlængden og tekststrukturen betydning for opgavesværhedsgraden:

jo mere entydig og/eller eksplicit, tekststrukturen signaleres i teksten, jo mere letter det

læseopgaven. Dette signaleres eksempelvis på ordniveau gennem adverbielle led (fx først,

dernæst, fordi, så), på sætningsniveau gennem entydig kohæsion og på tekstniveau gennem

dækkende overskrifter og logisk afsnitsinddeling.

Opslagstekster

I disse tekster påvirkes sværhedsgraden af antallet af informationer i teksten, selve tekststrukturen

(fx er det lettere at bearbejde information i lister end i skemaer), hvor godt elementerne

i teksten er ordnet og organiseret, og om den ønskede information står i brødteksten

eller fx i en fodnote.

Svarformater

Den enkelte opgaves svarformat er betinget af opgavens formål, men de hyppigste svarformater

er multiple-choice-besvarelser og korte svar, eleverne selv skal skrive. Ved en del

af opgaverne især dem, der sigter mod at afspejle elevernes evne til at reflektere over og

vurdere en situation skal eleverne skrive et længere, udbygget svar. Flere undersøgelser

af PISA-data har dokumenteret, at svarformatet har betydning for færdighederne i forskellige

grupper, fx elever med forskellige niveauer af læsefærdigheder, elever i forskellige

lande og drenge og piger. PISA 2009 har samme fordeling af svarformater som tidligere

PISA-undersøgelser af flere årsager. For det første skal PISA kunne måle udvikling i færdigheder

over tid (udviklingstendenser). Da svarformatet har vist sig at være af betydning

for forskellige elevgruppers svarmønstre, er det vigtigt, at man anvender samme fordeling

af forskellige svarformater i hver undersøgelse. For det andet er elever i forskellige lande

mere eller mindre bekendt med bestemte svarformater, og derfor er det rimeligt at

benytte flere forskellige formater, så eventuelle forskelle i opgavebekendthed udlignes.

Kapitel 2 Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser

27

More magazines by this user
Similar magazines