Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning

154

I den danske del af PISA 2009-undersøgelsen indgår tre spørgeskemaer, som indsamler

følgende typer af informationer:

A. Skolelederskemaet: Skolens lærerressourcer, kvaliteten af undervisningsmaterialer,

praksis vedr. undervisningens tilrettelæggelse, evalueringspraksis, karakteristik af

undervisningsmiljøet, skolelederens rolle

B. Elevskemaet: Familiens socioøkonomiske status, indikatorer for ‘kulturel kapital’ i

hjemmet, elevens holdninger og strategier i forhold til indlæring, interesse og

motivation for læsning, anvendelse af computere i hjemmet og på skolen

C. Forældreskemaet: Forældrenes tidlige læserelaterede aktiviteter sammen med barnet,

forældrenes egne læseaktiviteter, læseressourcer og læsestøtte i hjemmet, forældrenes

engagement i barnets skole.

Formålet med PISA-spørgeskemaerne er med andre ord at beskrive den kontekst og de

sammenhænge, hvori eleverne opnår deres målte færdigheder i læsning, matematik og

naturfag. På denne måde er det muligt at identificere generelle mønstre på tværs af lande

samt specifikke mønstre inden for et enkelt land. PISA gør det muligt at identificere statistiske

sammenhænge mellem færdigheder på den ene side og familie, skole og andre

uddannelsesrelevante faktorer på den anden side. Dér hvor man finder stærke sammenhænge,

kan der være belæg for at undersøge det nærmere i en mere målrettet national

sammenhæng, fx gennem kvalitative undersøgelser eller mere sofistikerede statistiske

analyser. Gennem indsamling af baggrundsoplysningerne kan PISA være med til at pege

i retning af potentielle forklaringer på forskelle i færdigheder, både imellem og inden for

landene. På denne måde kan PISA bidrage til formuleringen af strategier for forbedringer

af uddannelsesmæssige resultater i grundskolen.

Beslutningen om, hvilke spørgsmål der skal indgå i skoleleder-, elev- og forældrespørge -

skemaerne, sker under hensyntagen til flere forhold. De skal være relevante og sammenlignelige

på tværs af flest mulige lande og regionale sammenhænge. Derudover skal tiden,

der skal bruges på skemaerne, begrænses, da for lange spørgeskemaer går ud over pålideligheden

af svarene og besvarelsesprocenterne. Eleverne besvarer spørgeskemaerne i forlængelse

af testen, som der i forvejen er afsat to timer til. Der ligger derfor et stort arbejde

i at sikre, at de spørgsmål, der stilles, er målrettet det specifikke formål at frembringe

informationer, som kan bruges til at fortolke resultaterne af PISA-testene.

Skolelederskemaet

Uddannelsessystemerne i de lande, der deltager i PISA-undersøgelsen, er naturligvis vidt

forskellige i deres organisationsstruktur og med hensyn til de rammer, de skaber for skolerne.

I alle tilfælde er det imidlertid på skoleniveau, at det uddannelsesmæssige system

interagerer med børnene, deres forældre og det omkringliggende samfund. Skolerne har

ansvaret for at skabe de bedst mulige læringsmuligheder inden for de rammer, der udstikkes

på de højere niveauer i det uddannelsespolitiske system.

Selv om skoler og lærere arbejder under de samme regelsæt og beslutninger, så viser flere

undersøgelser, at der både mellem og inden for skoler kan forekomme stor variation i den

More magazines by this user
Similar magazines