Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

I særlig grad kan tankegangskompetencen være vanskelig at få indikationer på med skriftlige opgaver af den type, som anvendes i PISA, og der arbejdes da også her på udviklingen af PISA-framework frem mod PISA 2012. Til dato har det ikke vist sig muligt at opgøre PISA-resultater særskilt i forhold til de otte kompetencer, blandt andet fordi opgavespørgsmål oftest involverer mere end en af kompetencerne; men bestræbelsen vil blive intensiveret i PISA 2012. Tre kompetencekategorier i PISA Mens der ikke er opgørelser på disse otte kompetencer, så gav datamaterialet i 2003 mulighed for at opgøre PISA-resultater på det, der betegnes som kompetencekategorier (engelsk: competency clusters): reproduktion, sammenhæng og refleksion, hvilket ikke har været muligt i 2006 og 2009. Kategorierne er delvist udtryk for stigende sværhedsgrad, og de adskiller sig med hensyn til arten og graden af fortolkning og refleksion, arten og antallet af repræsentationer, kompleksitet samt typer og niveauer af ræsonnement (OECD, 2009, s. 121). Reproduktionskompetence omfatter hovedsageligt reproduktion af praktiseret viden. Disse kompetencer involverer viden om fakta og almindelige problemstillinger, genkendelse af ligninger, erindring om velkendte matematiske objekter og egenskaber, udførelse af rutineprocedurer, anvendelse af standardalgoritmer og tekniske færdigheder samt manipulation af udtryk med symboler og formler i kendt form og beregninger. Sammenhængskompetence bygger på reproduktionskompetencer, hvad angår videreførelse af problemløsningen til situationer, der ikke er rutineprægede, men som stadig indbefatter kendte og halvkendte forhold. Disse kompetencer kræver som regel en form for argumentation, der fx forbinder forskellige overordnede idéområder og/eller forskellige repræsentationer i disse, der kan knyttes til problemstillingen. Refleksionskompetence omfatter en vis refleksionsevne fra elevens side, der knytter sig til processer i behandlingen af et problem. Den relaterer sig til elevernes evne til at planlægge løsningsstrategier og implementere dem i problemstillinger, der indeholder flere elementer, og som eventuelt er mere ‘originale’ (eller ukendte) end problemstillingerne i forbindelse med sammenhængskompetence. Skematisk kan det udtrykkes som figuren på næste side. En nærmere analyse af 2003-data af den relative vanskelighed for eleverne i hvert enkelt land ved spørgsmål med henholdsvis reproduktion, sammenhæng og refleksion, viser for det første, at reproduktion i alle lande indebærer de simpleste kognitive krav, derefter kommer sammenhæng og derpå refleksion som de sværeste krav. Det viser sig også, at reproduktion er relativt meget let for danske elever sammenlignet internationalt, mens refleksion er relativt meget svært for danske elever sammenlignet internationalt. Dette mønster understøttes, når man sammenligner procentandel rigtige svar i henholdsvis reproduktion, sammenhæng og refleksion fra elever i de nordiske lande med OECD- Kapitel 3 – Matematik 115
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 116 Reproduktionskompetence Standardrepræsentations ... Rutineberegninger Rutineprocedurer Rutinepræget problemløsning Matematisk kompetence Sammenhængskompetence Udformning Standard problemløsning, omdannelse og fortolkning Flere veldefinerede metoder Refleksionskompetence gennemsnittet, så viser det sig, at elever i alle de nordiske lande klarer sig bedst i reproduktion og sammenhæng. Specielt for danske elever viser det sig, at det samlede resultat, som i 2003 og 2006 var ganske pænt, først og fremmest beror på mange korrekte svar inden for reproduktion. Ligeledes er de norske elevers præstationer båret oppe af reproduktion (Turmo m.fl. 2003; Kjærnsli m.fl. 2004 s. 63 f.). Resultaterne kunne tyde på, at der er relativt meget individuelt skriftligt arbejde i dansk matematikundervisning. Det peger videre i retning af, at man kunne styrke danske elevers præstationer samlet set med større og klarere udfordringer til refleksion og med større gad af effektfuld kommunikation og kreativitet. Fagligt stof i fire overordnede idéområder og i discipliner Kompleks problemløsning og problemfremstilling Reflektering og indsigt Oprindelig matematisk indfaldsvinkel Flere komplekse metoder Generalisering I forlængelse af ønsket om at teste for fremtidsrelevante kompetencer er det matematiske stof ikke som udgangspunkt organiseret i matematiske discipliner fra skolefaget eller videnskabsfaget, for matematiske udfordringer fremtræder jo ikke uden for skolen som ‘algebra’ eller som ‘geometri’. Det matematiske stof er derimod i første omgang organiseret i PISA efter fænomenområder – med reference til Freudenthals begrundelse er our mathematical concepts, structures, ideas (…) invented as tools to organise the phenomena of the physical, social and mental world (1983 p. ix). En opdeling af matematisk stof efter fænomenområder kan etableres på forskellige måder, som det ses hos Devlin (1997) og Steen (1990, 1997), og i PISA sker der en opdeling i fire fænomenområder, hvilket betegnes som overordnede idéområder, på engelsk: overarching ideas, som er Rum og form, Forandringer og sammenhænge, Størrelser samt Usikkerhed.
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6:
Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10:
PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12:
Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 113: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 133 and 134: 4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136: ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138: Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140: Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142: Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144: Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146: For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148: Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150: Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 161 and 162: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164: Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?