Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning

116

Reproduktionskompetence

Standardrepræsentations

...

Rutineberegninger

Rutineprocedurer

Rutinepræget problemløsning

Matematisk kompetence

Sammenhængskompetence

Udformning

Standard problemløsning,

omdannelse og

fortolkning

Flere veldefinerede

metoder

Refleksionskompetence

gennemsnittet, så viser det sig, at elever i alle de nordiske lande klarer sig bedst i reproduktion

og sammenhæng. Specielt for danske elever viser det sig, at det samlede resultat,

som i 2003 og 2006 var ganske pænt, først og fremmest beror på mange korrekte svar

inden for reproduktion. Ligeledes er de norske elevers præstationer båret oppe af reproduktion

(Turmo m.fl. 2003; Kjærnsli m.fl. 2004 s. 63 f.).

Resultaterne kunne tyde på, at der er relativt meget individuelt skriftligt arbejde i dansk

matematikundervisning. Det peger videre i retning af, at man kunne styrke danske elevers

præstationer samlet set med større og klarere udfordringer til refleksion og med

større gad af effektfuld kommunikation og kreativitet.

Fagligt stof i fire overordnede idéområder og i discipliner

Kompleks problemløsning

og problemfremstilling

Reflektering og indsigt

Oprindelig matematisk

indfaldsvinkel

Flere komplekse metoder

Generalisering

I forlængelse af ønsket om at teste for fremtidsrelevante kompetencer er det matematiske

stof ikke som udgangspunkt organiseret i matematiske discipliner fra skolefaget eller

videnskabsfaget, for matematiske udfordringer fremtræder jo ikke uden for skolen som

‘algebra’ eller som ‘geometri’. Det matematiske stof er derimod i første omgang organiseret

i PISA efter fænomenområder med reference til Freudenthals begrundelse er our

mathematical concepts, structures, ideas (…) invented as tools to organise the phenomena of

the physical, social and mental world (1983 p. ix). En opdeling af matematisk stof efter

fænomenområder kan etableres på forskellige måder, som det ses hos Devlin (1997) og

Steen (1990, 1997), og i PISA sker der en opdeling i fire fænomenområder, hvilket betegnes

som overordnede idéområder, på engelsk: overarching ideas, som er Rum og form,

Forandringer og sammenhænge, Størrelser samt Usikkerhed.

More magazines by this user
Similar magazines