Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

I særlig grad kan tankegangskompetencen være vanskelig at få indikationer på med skriftlige
opgaver af den type, som anvendes i PISA, og der arbejdes da også her på udviklingen
af PISA-framework frem mod PISA 2012. Til dato har det ikke vist sig muligt at opgøre
PISA-resultater særskilt i forhold til de otte kompetencer, blandt andet fordi opgavespørgsmål
oftest involverer mere end en af kompetencerne; men bestræbelsen vil blive
intensiveret i PISA 2012.
Tre kompetencekategorier i PISA
Mens der ikke er opgørelser på disse otte kompetencer, så gav datamaterialet i 2003
mulighed for at opgøre PISA-resultater på det, der betegnes som kompetencekategorier
(engelsk: competency clusters): reproduktion, sammenhæng og refleksion, hvilket ikke
har været muligt i 2006 og 2009. Kategorierne er delvist udtryk for stigende sværhedsgrad,
og de adskiller sig med hensyn til arten og graden af fortolkning og refleksion, arten
og antallet af repræsentationer, kompleksitet samt typer og niveauer af ræsonnement
(OECD, 2009, s. 121).
Reproduktionskompetence omfatter hovedsageligt reproduktion af praktiseret viden.
Disse kompetencer involverer viden om fakta og almindelige problemstillinger, genkendelse
af ligninger, erindring om velkendte matematiske objekter og egenskaber, udførelse
af rutineprocedurer, anvendelse af standardalgoritmer og tekniske færdigheder samt
manipulation af udtryk med symboler og formler i kendt form og beregninger.
Sammenhængskompetence bygger på reproduktionskompetencer, hvad angår videreførelse
af problemløsningen til situationer, der ikke er rutineprægede, men som stadig indbefatter
kendte og halvkendte forhold. Disse kompetencer kræver som regel en form for
argumentation, der fx forbinder forskellige overordnede idéområder og/eller forskellige
repræsentationer i disse, der kan knyttes til problemstillingen.
Refleksionskompetence omfatter en vis refleksionsevne fra elevens side, der knytter sig til
processer i behandlingen af et problem. Den relaterer sig til elevernes evne til at planlægge
løsningsstrategier og implementere dem i problemstillinger, der indeholder flere elementer,
og som eventuelt er mere ‘originale’ (eller ukendte) end problemstillingerne i forbindelse
med sammenhængskompetence.
Skematisk kan det udtrykkes som figuren på næste side.
En nærmere analyse af 2003-data af den relative vanskelighed for eleverne i hvert enkelt
land ved spørgsmål med henholdsvis reproduktion, sammenhæng og refleksion, viser for
det første, at reproduktion i alle lande indebærer de simpleste kognitive krav, derefter
kommer sammenhæng og derpå refleksion som de sværeste krav. Det viser sig også, at
reproduktion er relativt meget let for danske elever sammenlignet internationalt, mens
refleksion er relativt meget svært for danske elever sammenlignet internationalt. Dette
mønster understøttes, når man sammenligner procentandel rigtige svar i henholdsvis
reproduktion, sammenhæng og refleksion fra elever i de nordiske lande med OECD-
Kapitel 3 – Matematik
115