Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

Læsescore Forskel i læsefærdighed på den samlede læseskala og hver af de tre delskalaer Finde og uddrage Sammenkæde og fortolke Reflektere over og vurdere Macao-Kina 487 6 2 -6 Italien 486 -4 4 -4 Letland 484 -8 0 8 Slovenien 483 6 6 -13 Grækenland 483 -15 2 7 Spanien 481 -1 0 2 Tjekkiet 478 1 9 -16 Slovakiet 477 13 4 -12 Kroatien 476 16 -3 -5 Israel 474 -11 -1 9 Luxembourg 472 -2 3 -2 Østrig 470 7 1 -7 Litauen 468 8 0 -5 Tyrkiet 464 3 -5 8 Dubai (UAE) 459 -1 -3 6 Rusland 459 9 7 -19 Chile 449 -5 3 3 Serbien 442 7 3 -12 Bulgarien 429 0 7 -12 Uruguay 426 -1 -3 10 Mexico 425 7 -7 7 Rumænien 424 -2 0 2 Thailand 421 10 -5 -1 Trinidad og Tobago 416 -3 2 -3 Colombia 413 -9 -2 9 Brasilien 412 -5 -6 12 Montenegro 408 0 13 -25 Jordan 405 -11 5 2 Tunesien 404 -10 -10 23 Indonesien 402 -3 -4 7 Argentina 398 -4 -1 4 Kazakstan 390 7 6 -18 Albanien 385 -5 8 -9 Qatar 372 -18 7 4 Panama 371 -7 1 6 Peru 370 -6 2 -2 Azerbajdjan 362 0 12 -27 Kirgisistan 314 -15 13 -14 OECD-gns. 493 2 0 1 OECD total 492 -1 -2 4 Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 43
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 44 Trend: udvikling af elevernes læsefærdighed på samlet læseskala I dette afsnit kan man se tabeller, der viser forskellen på den samlede læsefærdighed hen over de fire undersøgelsesrunder i PISA samt ændringerne i fordelingen af læsefærdighederne på yderpunkterne af skalaen. • Tabel 2.13 viser udviklingen i læsefærdigheder for deltagerlandene fra 2000 til 2009. • Tabel 2.14 viser andelen af elever i læseskalaens bund og top i PISA 2000 og PISA 2009. I tabel 2.13. ses den justerede gennemsnitsscore for de fire undersøgelsesrunder fra 2000 til 2009. Da ikke alle lande har deltaget i alle PISA-undersøgelsesrunder, har det i sammenligningsøjemed været nødvendigt at finjustere gennemsnitsscorerne for at have helt sammenlignelige data. De her opgivne landsgennemsnit kan derfor afvige lidt fra de gennemsnit, som er opgivet i forbindelse med hver undersøgelse. 27 OECD-lande deltog i både 2000- og 2009-undersøgelsen (nogle af dem dog først i 2001, hvorfor gennemsnitsscoren for disse lande nu er 496 og ikke 500 som angivet i 2000), og 24 OECDlande har deltaget i alle fire undersøgelsesrunder. Derfor er der nederst i tabellen angivet to forskellige OECD-gennemsnit, som bygger på disse konstellationer. 13 deltagerlande har haft signifikant fremgang fra 2000 til 2009 – fx Tyskland, Polen, Letland, Ungarn og Korea, mens fem lande har haft signifikant tilbagegang, nemlig Sverige, Østrig, Tjekkiet, Irland og Australien. Af tabel 2.14 fremgår, at når nogle lande er gået frem og andre tilbage mellem 2000 – 2009, så skyldes det oftere fordelingen af svage læsere end andelen af rigtigt gode læsere. Mens der ikke er signifikante ændringer i andelen af rigtigt gode læsere, så er der lande, som har nedbragt andelen af elever under niveau 2 – som fx Tyskland, Polen, Letland og Ungarn, mens fire af de fem lande, der har haft signifikant tilbagegang på den samlede læsescore, nemlig Sverige, Østrig, Tjekkiet og Irland, nu har en øget andel af elever under niveau 2. I Danmark har der været et fald i andelen af elever i begge yderpunkter af skalaen.
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6: Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10: PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12: Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 41: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 93 and 94:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136:
ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138:
Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140:
Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142:
Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144:
Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146:
For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148:
Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150:
Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164:
Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?