Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• Short-link
• Link
• Embed

Nordiske elevers læsefærdigheder i relation til læselyst I tabel 2.18 ses andel<strong>en</strong> af elever i de nordiske lande, der oplyser, at de h<strong>en</strong>holdsvis ikke holder af at læse i fritid<strong>en</strong>/kan lide at læse i fritid<strong>en</strong> samt de to elevgruppers læsefærdigheder. Tabel 2.18. Andel<strong>en</strong> af elever i Nord<strong>en</strong>, der ikke holder af at læse/læser i fritid<strong>en</strong> og deres læsefærdighed Andel af elever, der holder af at læse i fritid<strong>en</strong> Jeg holder ikke af at læse Jeg kan godt lide at læse Elevers læsefærdigheder i forhold til læselyst i fritid<strong>en</strong> Jeg holder ikke af at læse Jeg kan godt lide at læse % S.E. % S.E. score S.E. score S.E. Danmark 33,6 (0,9) 66,4 (0,9) 464,5 (2,9) 511,6 (2,0) Finland 33,0 (0,8) 67,0 (0,8) 491,7 (2,5) 558,0 (2,3) Island 38,0 (0,8) 62,0 (0,8) 454,7 (2,5) 530,9 (1,6) Norge 40,0 (0,9) 60,0 (0,9) 464,6 (3,2) 530,1 (2,7) Sverige 37,3 (0,9) 62,7 (0,9) 454,9 (3,1) 525,3 (3,1) PISA-gns. 37,4 (0,1) 62,6 (0,1) 459,5 (0,6) 516,5 (0,5) Kønsforskelle i nordiske elevers læselyst På tværs af alle lande ses, at piger har <strong>en</strong> mere positiv holdning til læsning <strong>en</strong>d dr<strong>en</strong>ge (forskell<strong>en</strong> mellem dr<strong>en</strong>ge og pigers holdning til læsning er på mere <strong>en</strong>d <strong>en</strong> halv standardafvigelse). I tabel 2.19 ses nordiske dr<strong>en</strong>ges og pigers læsefærdigheder i forhold til, om de holder af at læse i fritid<strong>en</strong>. Tabel 2.19. Nordiske dr<strong>en</strong>ges og pigers læsefærdigheder i forhold til deres læselyst. Statistisk signifikante forskelle mellem dr<strong>en</strong>ge og piger er angivet med fed skrift Dr<strong>en</strong>ges læsefærdigheder set i forhold til læselyst Pigers Læsefærdigheder set i forhold til læselyst Forskel mellem dr<strong>en</strong>ges og pigers læsefærdigheder set i forhold til læselyst Jeg holder ikke Jeg kan godt Jeg holder ikke Jeg kan godt Jeg holder ikke Jeg kan godt af at læse lide at læse af at læse lide at læse af at læse lide at læse score S.E. score S.E. score S.E. score S.E. score S.E. score S.E. Danmark 454,7 (3,6) 500,8 (2,8) 481,0 (4,1) 519,6 (2,6) -26,3 (5,1) -18,9 (3,6) Finland 479,2 (3,0) 534,1 (3,3) 521,9 (4,3) 573,8 (2,3) -42,7 (5,2) -39,7 (3,1) Island 439,7 (2,8) 516,7 (3,2) 480,7 (4,1) 540,8 (2,0) -41,0 (4,7) -24,1 (4,1) Norge 451,4 (3,6) 510,0 (3,4) 487,4 (3,7) 545,2 (3,1) -36,0 (3,7) -35,2 (3,5) Sverige 444,5 (3,8) 508,2 (3,7) 475,9 (4,0) 537,1 (3,4) -31,4 (4,7) -28,9 (3,5) PISA-gns. 450,1 (0,7) 500,3 (0,7) 476,8 (0,7) 528,4 (0,6) -26,7 (0,9) -28,0 (0,7) Kapitel 2 <strong>–</strong> Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 61

PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning 62 15-årige elevers læsevaner (tid brugt på læsning og valg af læsematerialer) I dette afsnit kan man finde suppler<strong>en</strong>de informationer om elevernes læsevaner: • PISA’s afdækning af elevernes læsning i fritid<strong>en</strong> • Figur 2.11 viser samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem elevers læsning i fritid<strong>en</strong> og deres læsefærdigheder • Figur 2.12 viser andel<strong>en</strong> af dr<strong>en</strong>ge og piger, der læser i fritid<strong>en</strong> • Figur 2.13 viser PISA’s spørgeskema til afdækning af elevernes valg af læsematerialer • Tabel 2.20 viser andel<strong>en</strong> af elever, som læser forskellige typer af tekster • Tabel 2.21 viser samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem elevers variation i fritidslæsning og deres læsefærdighed • Tabel 2.22 viser andel<strong>en</strong> af elever, der ikke læser varieret i fritid<strong>en</strong> på læsekala<strong>en</strong>s syv niveauer • Figur 2.14 viser dr<strong>en</strong>ges og pigers valg af læsemateriale i fritid<strong>en</strong> • Figur 2.15 viser samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem elevernes bredde i fritidslæsning og deres læse færdigheder. PISA’s afdækning af elevernes læsning i fritid<strong>en</strong> PISA afdækker elevernes læsning i fritid<strong>en</strong> med et spørgeskema. Eleverne har oplyst omfanget af deres læsning ved at afkrydse <strong>en</strong> af fem svarmuligheder: • Jeg læser ikke for min eg<strong>en</strong> fornøjelses skyld • 30 minutter eller mindre om dag<strong>en</strong> • Mere <strong>en</strong>d 30 minutter, m<strong>en</strong> mindre <strong>en</strong>d 60 minutter om dag<strong>en</strong> • 1 til 2 timer om dag<strong>en</strong> • Mere <strong>en</strong>d 2 timer om dag<strong>en</strong>. Hvilk<strong>en</strong> betydning har elevernes læsning i hverdag<strong>en</strong> for deres læsefærdigheder? I figur 2.11 ses samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong> mellem elevernes læsning i fritid<strong>en</strong> og deres læsefærdigheder. Land<strong>en</strong>e er rangordnet efter forskell<strong>en</strong> i læsefærdighed (point på læseskala<strong>en</strong>) mel - lem elever, der ikke læser i fritid<strong>en</strong>, og dem, der læser max <strong>en</strong> halv time dagligt. Figur<strong>en</strong> viser <strong>en</strong> mulig tærskelværdi i relation<strong>en</strong> mellem læsning i fritid<strong>en</strong> og læsefærdigheder, idet læsefærdigheder især forbedres med et spring fra ikke at læse i fritid<strong>en</strong> og til at læse <strong>en</strong> halv time dagligt. Dette kunne indikere, at det er mere nyttigt at fremme, at elever læser i fritid<strong>en</strong> (fx <strong>en</strong> halv time dagligt), <strong>en</strong>d at anbefale, at elever læser flere timer dagligt. Disse resultater bør dog fortolkes varsomt, da fx elever med læsevanskeligheder ofte læser langsomt, hvilket medfører, at også svage læsere bruger meget tid på at læse i hverdag<strong>en</strong>.