Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 138 denne viden i forhold til naturvidenskabelige arbejdsmåder og tankegange knyttet til en personlig og samfundsmæssig relevans. De affektive kompetencer er i stor udstrækning relaterede til holdninger om naturfagene og teknik. I PISA vælges problemstillinger, som er relevante i forhold til naturvidenskaberne, og som femtenårige elever kan relatere til, men som også vil være relevante problemstillinger i deres voksenliv. Når eleverne skal behandle problemstillingen i opgaverne, gør de det både ud fra deres naturvidenskabelige viden og ud fra deres evne til at forstå og behandle information. I nogle opgaver skal de kunne identificere de naturvidenskabelige og teknologiske aspekter, som indgår i problemstillingen, eller forholde sig til hvilken evidens, der kan lægges til grund for svaret. I PISA 2009 naturfag måles holdninger til faget ikke direkte, men man skal ikke være blind for, at elevernes holdninger har betydning for deres strategier i forhold til besvarelsen af opgaverne. Elevernes holdninger generelt til naturfagene og teknik og til udvalgte opgaver var en del af PISA 2006 og kan findes i den danske rapport (Egelund, 2007; Sørensen og Andersen, 2007). Ved at anvende begrebet “scientific literacy” frem for “science” (naturvidenskab) understreges den vægt, man i den naturvidenskabelige del af PISA lægger på anvendelsen af naturvidenskabelig viden i forbindelse med forskellige livssituationer, i modsætning til enkel gengivelse af traditionel skoleviden. Den funktionelle brug af viden kræver anvendelse af de arbejdsmåder og tankegange, der kendetegner naturvidenskab og videnskabelige undersøgelser, og som afhænger af det enkelte individs forståelse, interesser, værdier og handling i forhold til naturvidenskabelige forhold. En elevs evne til at anvende sine naturvidenskabelige kompetencer er forbundet både med naturvidenskabelig viden og med forståelse af det karakteristiske ved naturvidenskab som en måde at opnå viden på (dvs. viden om naturvidenskab). Definition af scientific literacy i PISA I PISA-sammenhæng refererer scientific literacy til en persons: • Naturvidenskabelige viden og brugen af denne viden til at identificere spørgsmål, tilegne sig ny viden, forklare naturvidenskabelige fænomener og drage evidensbaserede konklusioner om problemstillinger/ emner, der er relateret til naturvidenskab. • Forståelse af karakteristiske træk ved naturvidenskab som en form af menneskets viden og undersøgelsesmåder. • Bevidsthed om, hvordan naturvidenskab og teknologi påvirker vores materielle, intellektuelle og kulturelle miljø. • Villighed til at beskæftige sig med sagsforhold/emner relateret til naturvidenskab og med naturvidenskabelige begreber/forestillinger (ideas) som en reflekterende samfundsborger.
Begrebet scientific literacy er valgt, da det er anerkendt som repræsenterende målene med scienceundervisning (naturfagsundervisning) for alle elever, det forbinder målene med naturfagsundervisning med bredde og anvendelsesperspektiv; det repræsenterer et kontinuum af naturvidenskabelig viden og de kognitive færdigheder, der er forbundet med naturvidenskabelig forskning, indarbejder flere dimensioner og medtager forholdet mellem naturvidenskab og teknologi. Tilsammen karakteriserer de naturvidenskabelige kompetencer, der er centrale i definitionen, grundlaget for scientific literacy og målet for vurderingen af det naturvidenskabelige område i PISA 2006 – at indikere, i hvilken grad kompetencerne er blevet opnået (Bybee, 1997a; Fensham, 2000). Karakteristiske træk ved naturvidenskab som en form for menneskelig viden og undersøgelsesmåde Eleverne bør have en vis viden om, hvordan forskere kommer frem til deres data, og foreslå forklaringer, kunne genkende hovedelementer i videnskabelige undersøgelser og forholde sig til hvilke svar, man kan forvente at få fra naturvidenskaben. Forskere bruger fx observationer og eksperimenter til at indsamle data om objekter, organismer og begivenheder, der forekommer i den naturgivne omverden. Data bruges til at foreslå forklaringer, der bliver almen viden, og som kan anvendes i forbindelse med forskellige former for aktiviteter. Naturvidenskaben omfatter bl.a. følgende hovedelementer: Indsamling og brug af data – dataindsamling styres af ideer og begreber (eventuelt formuleret som hypoteser) og omfatter spørgsmål om relevans, kontekst og nøjagtighed; den foreløbige karakter af påstande om viden; åbenhed over for kritiske vurderinger; brug af logisk argumentation; forpligtelse til at skabe forbindelse til nuværende og tidligere viden og at rapportere de metoder og procedurer, der er anvendt i forsøget på at skaffe beviser. Hvordan videnskab og teknologi former vores materielle, intellektuelle og kulturelle miljø Hovedpunkterne i dette udsagn omfatter den tanke, at naturvidenskab er en menneskelig stræben – en stræben, der har indflydelse på vores samfund og på os som individer. Den definition af scientific literacy, der her er foreslået, inkluderer træk ved naturvidenskab og teknologi og det komplementære forhold derimellem. Som enkeltpersoner træffer vi beslutninger gennem den samfundspolitiske debat, der har indflydelse på, hvilken drejning naturvidenskaben og teknologien tager. Naturvidenskab og teknologi spiller en paradoksal rolle i samfundet, idet de på den ene side besvarer spørgsmål og stiller problemløsninger til rådighed og samtidig giver anledning til nye spørgsmål og problemer. Organisering af området Den definition af scientific literacy, som er foreslået her, giver mulighed for et kontinuum fra en større eller mindre scientific literacy. Det vil sige, at eleverne bedømmes ud fra, i hvor høj grad de har opnået scientific literacy, og ikke ud fra, om de enten har eller ikke har en scientific literacy (Bybee, 1997a, 1997b). En elev med mindre udviklet scientific literacy kan derfor muligvis genkalde enkel faktuel naturvidenskabelig viden og anvende almindelig naturvidenskabelig viden, når han/hun drager eller vurderer konklusioner. En elev med mere udviklet scientific literacy vil demonstrere en evne til at fremstille og anvende begrebsmodeller for at kunne forudsige, give forklaringer og analysere naturvi- Kapitel 4 – Naturvidenskab 139
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6:
Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10:
PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12:
Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 133 and 134: 4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135: ationel afprøvning af ideer og teo
Page 139 and 140: Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142: Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144: Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146: For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148: Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150: Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 161 and 162: 6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164: Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166: Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168: Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170: Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172: af et firma udvalgt af det internat
Page 173: Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?