Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

• Short-link
• Link
• Embed

PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning 138 d<strong>en</strong>ne vid<strong>en</strong> i forhold til naturvid<strong>en</strong>skabelige arbejdsmåder og tankegange knyttet til <strong>en</strong> personlig og samfundsmæssig relevans. De affektive kompet<strong>en</strong>cer er i stor udstrækning relaterede til holdninger om naturfag<strong>en</strong>e og teknik. I PISA vælges problemstillinger, som er relevante i forhold til naturvid<strong>en</strong>skaberne, og som femt<strong>en</strong>årige elever kan relatere til, m<strong>en</strong> som også vil være relevante problemstillinger i deres voks<strong>en</strong>liv. Når eleverne skal behandle problemstilling<strong>en</strong> i opgaverne, gør de det både ud fra deres naturvid<strong>en</strong>skabelige vid<strong>en</strong> og ud fra deres evne til at forstå og behandle information. I nogle opgaver skal de kunne id<strong>en</strong>tificere de naturvid<strong>en</strong>skabelige og teknologiske aspekter, som indgår i problemstilling<strong>en</strong>, eller forholde sig til hvilk<strong>en</strong> evid<strong>en</strong>s, der kan lægges til grund for svaret. I PISA 2009 naturfag måles holdninger til faget ikke direkte, m<strong>en</strong> man skal ikke være blind for, at elevernes holdninger har betydning for deres strategier i forhold til besvarels<strong>en</strong> af opgaverne. Elevernes holdninger g<strong>en</strong>erelt til naturfag<strong>en</strong>e og teknik og til udvalgte opgaver var <strong>en</strong> del af PISA 2006 og kan findes i d<strong>en</strong> danske rapport (Egelund, 2007; Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong> og Anders<strong>en</strong>, 2007). Ved at anv<strong>en</strong>de begrebet “sci<strong>en</strong>tific literacy” frem for “sci<strong>en</strong>ce” (naturvid<strong>en</strong>skab) understreges d<strong>en</strong> vægt, man i d<strong>en</strong> naturvid<strong>en</strong>skabelige del af PISA lægger på anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong> i forbindelse med forskellige livssituationer, i modsætning til <strong>en</strong>kel g<strong>en</strong>givelse af traditionel skolevid<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> funktionelle brug af vid<strong>en</strong> kræver anv<strong>en</strong>delse af de arbejdsmåder og tankegange, der k<strong>en</strong>detegner naturvid<strong>en</strong>skab og vid<strong>en</strong>skabelige undersøgelser, og som afhænger af det <strong>en</strong>kelte individs forståelse, interesser, værdier og handling i forhold til naturvid<strong>en</strong>skabelige forhold. En elevs evne til at anv<strong>en</strong>de sine naturvid<strong>en</strong>skabelige kompet<strong>en</strong>cer er forbundet både med naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong> og med forståelse af det karakteristiske ved naturvid<strong>en</strong>skab som <strong>en</strong> måde at opnå vid<strong>en</strong> på (dvs. vid<strong>en</strong> om naturvid<strong>en</strong>skab). Definition af sci<strong>en</strong>tific literacy i PISA I PISA-samm<strong>en</strong>hæng refererer sci<strong>en</strong>tific literacy til <strong>en</strong> persons: • Naturvid<strong>en</strong>skabelige vid<strong>en</strong> og brug<strong>en</strong> af d<strong>en</strong>ne vid<strong>en</strong> til at id<strong>en</strong>tificere spørgsmål, tilegne sig ny vid<strong>en</strong>, forklare naturvid<strong>en</strong>skabelige fænom<strong>en</strong>er og drage evid<strong>en</strong>sbaserede konklusioner om problemstillinger/ emner, der er relateret til naturvid<strong>en</strong>skab. • Forståelse af karakteristiske træk ved naturvid<strong>en</strong>skab som <strong>en</strong> form af m<strong>en</strong>neskets vid<strong>en</strong> og undersøgelsesmåder. • Bevidsthed om, hvordan naturvid<strong>en</strong>skab og teknologi påvirker vores materielle, intellektuelle og kulturelle miljø. • Villighed til at beskæftige sig med sagsforhold/emner relateret til naturvid<strong>en</strong>skab og med naturvid<strong>en</strong>skabelige begreber/forestillinger (ideas) som <strong>en</strong> reflekter<strong>en</strong>de samfundsborger.

Begrebet sci<strong>en</strong>tific literacy er valgt, da det er anerk<strong>en</strong>dt som repræs<strong>en</strong>ter<strong>en</strong>de mål<strong>en</strong>e med sci<strong>en</strong>ceundervisning (naturfagsundervisning) for alle elever, det forbinder mål<strong>en</strong>e med naturfagsundervisning med bredde og anv<strong>en</strong>delsesperspektiv; det repræs<strong>en</strong>terer et kontinuum af naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong> og de kognitive færdigheder, der er forbundet med naturvid<strong>en</strong>skabelig forskning, indarbejder flere dim<strong>en</strong>sioner og medtager forholdet mellem naturvid<strong>en</strong>skab og teknologi. Tilsamm<strong>en</strong> karakteriserer de naturvid<strong>en</strong>skabelige kompet<strong>en</strong>cer, der er c<strong>en</strong>trale i definition<strong>en</strong>, grundlaget for sci<strong>en</strong>tific literacy og målet for vurdering<strong>en</strong> af det naturvid<strong>en</strong>skabelige område i PISA 2006 <strong>–</strong> at indikere, i hvilk<strong>en</strong> grad kompet<strong>en</strong>cerne er blevet opnået (Bybee, 1997a; F<strong>en</strong>sham, 2000). Karakteristiske træk ved naturvid<strong>en</strong>skab som <strong>en</strong> form for m<strong>en</strong>neskelig vid<strong>en</strong> og undersøgelsesmåde Eleverne bør have <strong>en</strong> vis vid<strong>en</strong> om, hvordan forskere kommer frem til deres data, og foreslå forklaringer, kunne g<strong>en</strong>k<strong>en</strong>de hovedelem<strong>en</strong>ter i vid<strong>en</strong>skabelige undersøgelser og forholde sig til hvilke svar, man kan forv<strong>en</strong>te at få fra naturvid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong>. Forskere bruger fx observationer og eksperim<strong>en</strong>ter til at indsamle data om objekter, organismer og begiv<strong>en</strong>heder, der forekommer i d<strong>en</strong> naturgivne omverd<strong>en</strong>. Data bruges til at foreslå forklaringer, der bliver alm<strong>en</strong> vid<strong>en</strong>, og som kan anv<strong>en</strong>des i forbindelse med forskellige former for aktiviteter. Naturvid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong> omfatter bl.a. følg<strong>en</strong>de hovedelem<strong>en</strong>ter: Indsamling og brug af data <strong>–</strong> dataindsamling styres af ideer og begreber (ev<strong>en</strong>tuelt formuleret som hypoteser) og omfatter spørgsmål om relevans, kontekst og nøjagtighed; d<strong>en</strong> foreløbige karakter af påstande om vid<strong>en</strong>; åb<strong>en</strong>hed over for kritiske vurderinger; brug af logisk argum<strong>en</strong>tation; forpligtelse til at skabe forbindelse til nuvær<strong>en</strong>de og tidligere vid<strong>en</strong> og at rapportere de metoder og procedurer, der er anv<strong>en</strong>dt i forsøget på at skaffe beviser. Hvordan vid<strong>en</strong>skab og teknologi former vores materielle, intellektuelle og kulturelle miljø Hovedpunkterne i dette udsagn omfatter d<strong>en</strong> tanke, at naturvid<strong>en</strong>skab er <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelig stræb<strong>en</strong> <strong>–</strong> <strong>en</strong> stræb<strong>en</strong>, der har indflydelse på vores samfund og på os som individer. D<strong>en</strong> definition af sci<strong>en</strong>tific literacy, der her er foreslået, inkluderer træk ved naturvid<strong>en</strong>skab og teknologi og det komplem<strong>en</strong>tære forhold derimellem. Som <strong>en</strong>keltpersoner træffer vi beslutninger g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> samfundspolitiske debat, der har indflydelse på, hvilk<strong>en</strong> drejning naturvid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong> og teknologi<strong>en</strong> tager. Naturvid<strong>en</strong>skab og teknologi spiller <strong>en</strong> paradoksal rolle i samfundet, idet de på d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e side besvarer spørgsmål og stiller problemløsninger til rådighed og samtidig giver anledning til nye spørgsmål og problemer. Organisering af området D<strong>en</strong> definition af sci<strong>en</strong>tific literacy, som er foreslået her, giver mulighed for et kontinuum fra <strong>en</strong> større eller mindre sci<strong>en</strong>tific literacy. Det vil sige, at eleverne bedømmes ud fra, i hvor høj grad de har opnået sci<strong>en</strong>tific literacy, og ikke ud fra, om de <strong>en</strong>t<strong>en</strong> har eller ikke har <strong>en</strong> sci<strong>en</strong>tific literacy (Bybee, 1997a, 1997b). En elev med mindre udviklet sci<strong>en</strong>tific literacy kan derfor muligvis g<strong>en</strong>kalde <strong>en</strong>kel faktuel naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong> og anv<strong>en</strong>de almindelig naturvid<strong>en</strong>skabelig vid<strong>en</strong>, når han/hun drager eller vurderer konklusioner. En elev med mere udviklet sci<strong>en</strong>tific literacy vil demonstrere <strong>en</strong> evne til at fremstille og anv<strong>en</strong>de begrebsmodeller for at kunne forudsige, give forklaringer og analysere naturvi- Kapitel 4 <strong>–</strong> Naturvid<strong>en</strong>skab 139