Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

akf.dk

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

ationel afprøvning af ideer og teorier, som kan bruges i en mere generel forholden sig til

omverdenen. Som samfundsborger træffer man beslutninger baseret på fakta, som præsenteres

i dagblade og i reklamer, bevismaterialer i retten, oplysninger om eget helbred og

spørgsmål vedrørende miljøforhold og naturressourcer. Som samfundsborger skal man

kunne skelne mellem de påstande, som har en naturvidenskabelig gyldighed, og dem, der

ikke har det. Et dannet menneske bør kunne skelne mellem de typer spørgsmål, som kan

løses ved hjælp af natur videnskabsbaseret teknologi, og de spørgsmål, der ikke kan besvares

via disse indfalds vinkler. Man bør kunne genkende hvilke spørgsmål, der kræver svar,

som natur videnskabelig forskning kan give.

Den internationale fagdidaktiske forskning peger på, at elever ikke alene har brug for

natur videnskabelig viden, de har også brug for viden om naturvidenskab og naturvidenskabens

bidrag til samfundsudviklingen. Det betyder, at elever både skal kende til vigtige

natur videnskabelige begreber og tankegange og til naturvidenskabens gyldighedsområde.

Derfor skal elever have mulighed for at diskutere naturvidenskabens muligheder og

begrænsninger (Millar og Osborne, 1998).

De videnskabelige kompetencer, som bliver testet i PISA, bør derfor være brede og relatere

sig til personlig brugbarhed, social ansvarlighed og værdi for den enkelte og for samfundet

(Fensham, 2002).

Definition af naturvidenskabelig viden i PISA

Udtrykket ”naturvidenskabelig viden” anvendes i beskrivelsen af disse rammer

som fælles betegnelse for både naturvidenskabelig viden (knowledge of

science) og viden om naturvidenskab (knowledge about science). Naturvidenskabelig

viden henviser til viden om natur inden for centrale områder af

fysik, kemi, biologi, Jorden og universet samt teknologi baseret på naturvidenskab.

Viden om naturvidenskab henviser til viden om naturvidenskabens

metoder og naturvidenskabelige forklaringer.

PISA-testen er konstrueret, så den på baggrund af rammeværket skal kunne indikere,

hvad de 15-årige ved og kan arbejde med inden for en relevant personlig, social og global

kontekst. Den omfatter problemstillinger, der er placeret i undervisningsmæssige

sammenhænge og omfatter også perspektivet, som anerkender vigtigheden af den viden

og de metoder, holdninger og værdier, der afgrænser de naturvidenskabelige discipliner.

PISA forsøger altså ikke at vurdere, hvad eleverne får ud af undervisningen i forhold til

nationale læseplaner eller i en kontekst baseret på de faglige enkeltdiscipliner. Der lægges

vægt på at prøve elevernes kompetence i form af en definition af scientific literacy (Bybee,

1997b; Fensham, 2002).

Som baggrund for PISA naturfag ligger både de kognitive og de affektive kompetencer.

137

De kognitive kompetencer inkluderer både elevernes viden og deres evne til at bruge

Kapitel 4 Naturvidenskab

More magazines by this user
Similar magazines