Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
162
Sammenligning over tid: Trends i PISA
Da PISA-undersøgelsen første gang blev gennemført i 2000, var læsning hoveddomæne,
som det igen er i PISA 2009. Matematik var hoveddomæne i 2003, mens naturfag var
hoveddomæne i 2006. Det er således første gang, at et hovedomæne gentages, og det er
derfor muligt at se nærmere på, hvordan elevernes resultater inden for læsning har udviklet
sig over perioden 2000-2009. Mulighederne for detaljerede sammenligninger over tid
inden for matematik og naturfag er mere begrænsede, da der endnu ikke har været to
runder, hvor disse domæner har været hoveddomæne.
Enkelte lande kan ikke være med i sammenligningerne mellem 2000, 2003, 2006 og
2009 pga. metodiske problemer i de enkelte år. Eksempelvis opfyldte Holland ikke de
standarder, PISA havde sat for deltagelsesprocent i 2000, og Storbritannien opfyldte ikke
kravene i 2003. De danske data har i alle årene opfyldt kriterierne for deltagelsesprocent,
og der er derfor ingen problemer i at foretage sammenligninger over tid for Danmark.
For at sikre, at målingen af læsefærdigheder er fuldt ud sammenlignelig mellem PISA
2000 og PISA 2009, er der udvalgt et antal fælles testitems. Da antallet af disse fælles test -
items er begrænset, øges risikoen for målefejl. Det betyder i praksis, at konfidensintervallet
for sammenligninger af testscorer over tid er bredere end for data for et enkelt år (Se
den internationale rapport, Volume V, Chapter 1 for en nærmere forklaring).
Trends for andre variabler end testscorer kan foretages uden videre korrektioner af standardfejlene,
da PISA-stikprøver i forskellige år er trukket som uafhængige stikprøver.
Sådanne sammenligninger er dog kun relevante, hvis variablerne er sammenlignelige
mellem to PISA-år. Et eksempel på variabler, som ikke er sammenlignelige, er de samvægtede
indeksvariabler for fx kulturelle besiddelser og uddannelsesressourcer i hjemmet.
Selv hvis de indeholder præcist de samme items i hvert år, er skaleringen og standardiseringen
af data lavet for de enkelte års PISA-stikprøver, og de resulterende indices er derfor
ikke helt sammenlignelige. Det anbefales derfor ikke at lave trend-undersøgelser på
samvægtede indeksvariabler.
Til gengæld er variablen for højeste internationale socioøkonomiske index (HISEI) fuldt
ud sammenlignelig over tid, da transformationen af svarene på elevspørgsmålene med
den internationale beskæftigelsesklassifikation (ISCO-International Standard Classification
of Occupations) har været uændret gennem alle fire PISA-runder.
Korrelationer
Korrelationskoefficienten er et mål for en sammenhæng mellem to variabler. Denne
sammenhæng udtrykkes ved hjælp af et tal (korrelationskoefficienten) mellem -1 og 1,
hvor 1 betyder, at der er en perfekt positiv sammenhæng mellem de to variabler, -1 står
for en perfekt negativ sammenhæng, mens en korrelation på 0 betyder, at der ikke er en
(lineær) sammenhæng. Korrelationskoefficienten skaleres, så dens værdi er uafhængig af
de enheder, de to målingsvariabler udtrykkes i. Således vil korrelationen for to variable
målt i meter være den samme, som hvis de blev målt i centimeter.