Bind 10 - Oktober

108 V. I. LENIN
styrke vor socialistiske republik. Ved at undertegne freden,
overgiver vi det nu selvstændige Polen, men vi bevarer
Den Estiske Socialistiske Republik og gør det muligt
at befæste vore landvindinger. Naturligvis gør vi en vending
mod højre, der snavser os til, men vi er nødt til det.
Hvis tyskerne går til angreb, så bliver vi nødt til at undertegne
enhver fred, men så bliver den naturligvis værre.
Tre milliarder i erstatningsbetalinger er ikke en alt for
høj pris for at redde den socialistiske republik. Ved at undertegne
freden nu viser vi de brede masser ved selvsyn,
at imperialisterne (Tyskland, England og Frankrig) efter
at have taget Riga og Bagdad, fortsætter med at slås,
mens vi udvikler os, og den socialistiske republik udvikler
sig.
2.
Kammerat Lenin påpeger, at han på visse områder ikke
er enig med sine meningsfæller Stalin og Sinovjev 2). På
den ene side findes der naturligvis en massebevægelse i
Vesten, men revolutionen er endnu ikke begyndt der.
Hvis vi imidlertid på grund af det skulle ændre vor taktik,
så ville vi forråde den internationale socialisme. Lenin er
ikke enig med Sinovjev i, at en fredsslutning for en tid vil
svække bevægelsen i Vest. Hvis vi tror på, at den tyske
bevægelse kan udvikle sig øjeblikkeligt i tilfælde af en
pause i fredsforhandlingerne, så må vi ofre os, for den tyske
revolution vil i styrke blive meget stærkere end vor.
Men sagen er, at bevægelsen endnu ikke er begyndt der,
men at vi allerede har et nyfødt og højt råbende barn, og
hvis vi i dette øjeblik ikke klart siger, at vi går med til
fred, så går vi under. For os er det vigtigste at klare os
indtil der kommer en socialistisk revolution alle vegne,
og det kan vi kun opnå ved at slutte fred.
3.
Kammerat Lenin foreslår en afstemning om, at vi på alle
måder trækker undertegnelsen af en fred i langdrag.