Bind 10 - Oktober
Bind 10 - Oktober
Bind 10 - Oktober
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
138 V. I. LENIN<br />
magten, der nu bliver noget rent formelt, går tabt. Vi ser<br />
nu som før vor hovedopgave at udbrede den socialistiske<br />
revolutions ideer til alle andre lande, i energisk gennemførelse<br />
af arbejderdiktaturet, i skånselsløs undertrykkelse<br />
af den borgerlige kontrarevolution i Rusland.«<br />
Vi har fremhævet de ord, der er . . . sælsomme og uhyrlige.<br />
Disse ord er det afgørende.<br />
Disse ord gør hele den linje, som resolutionens forfattere<br />
følger, til en absurditet. Disse ord blotter med usædvanlig<br />
klarhed roden til deres fejl.<br />
»I den internationale revolutions interesse er det formålstjenligt<br />
at indstille sig på den mulighed, at sovjetmagten<br />
går tabt« . . . Dette er sælsomt, thi der er ikke engang<br />
nogen sammenhæng mellem præmisserne og konklusionen.<br />
»I den internationale revolutions interesse er<br />
det formålstjenligt at indstille sig på sovjetmagtens militære<br />
nederlag« — en sådan tese kunne være rigtig eller<br />
forkert, men man ville ikke kunne kalde den sælsom. Det<br />
er det første.<br />
Og dernæst: »Sovjetmagten bliver nu noget rent formelt«.<br />
Dette er ikke simpelt hen sælsomt, det er direkte<br />
uhyrligt. Det er klart, at det fuldkommen slår sludder for<br />
forfatterne. Der må igen skabes klarhed her.<br />
Hvad det første spørgsmål angår, er det åbenbart forfatternes<br />
tanke, at det i den internationale revolutions interesse<br />
er formålstjenligt at indstille sig på muligheden<br />
af et nederlag i krigen, som fører til, at sovjetmagten går<br />
tabt, dvs. til bourgeoisiets sejr i Rusland. Idet forfatterne<br />
udtaler denne tanke, indrømmer de indirekte, at det er<br />
rigtigt, hvad jeg udtalte i teserne (af 8. januar 1918, offentliggjort<br />
i Pravda den 24. februar 1918) 1) nemlig, at en<br />
forkastelse af de fredsbetingelser, som Tyskland har<br />
forelagt os, fører til Ruslands nederlag og til omstyrtelse<br />
af sovjetmagten.<br />
Altså, la raison finit toujours par avoir raison — fornuften<br />
sejrer altid til sidst! Mine »yderliggående« modstandere,<br />
moskvafolkene, der truer med spaltning, burde —<br />
netop fordi de gik så vidt som til åbent at tale om spaltning<br />
— også tale rent ud om deres konkrete overvejelser,<br />
disse overvejelser, som folk, der udtaler sig med almindelige<br />
fraser om en revolutionær krig, helst vil undgå.<br />
Hele kernen i mine teser og i mine argumenter består
Change language