Bind 10 - Oktober

OM »VENSTRE« BARNAGTIGHED 255
det er udbytterklassen, der fører krig for at styrke sit
herredømme som klasse, er det en forbryderisk krig, og
»forsvarsvenlighed« i en sådan krig er en afskyelighed
og et forræderi mod socialismen. Hvis krigen føres af et
proletariat, der har besejret bourgeoisiet i sit eget land,
og den føres for at styrke og udvikle socialismen, så er
krigen berettiget og »hellig«.
Vi er fædrelandsforsvarere siden den 25. oktober 1917.
Det har jeg sagt gentagne gange med stor bestemthed,
og I vover ikke at bestride det. Netop for at »styrke forbindelsen«
med den internationale socialisme er det en
pligt at forsvare det socialistiske fædreland. Ødelægge
forbindelsen med den internationale socialisme, det gør
de, der forholder sig letsindigt til forsvaret af et land,
hvor proletariatet allerede har sejret. Da vi var repræsentanter
for den undertrykte klasse, forholdt vi os ikke
letsindigt til forsvaret af fædrelandet i den imperialistiske
krig, vi afviste principielt et sådant forsvar. Efter
at vi er blevet repræsentanter for den herskende klasse,
der er begyndt at organisere socialismen, kræver vi af
alle en seriøs holdning til landets forsvar. At indtage en
seriøs holdning til landets forsvar betyder at forberede
sig grundigt og nøje bedømme styrkeforholdet. Hvis
kræfterne vitterligt er for få, er det vigtigste forsvarsmiddel
en tilbagetrækning til landets indre (den, der i
dette ser en formel, som blot er trukket frem til lejligheden,
kan hos gamle Clausewitz, en af de største militære
autoriteter, læse om historiens lære i den forbindelse).
Men hos »venstre-kommunisterne« er der end
ikke den mindste antydning af, at de har forstået betydningen
af spørgsmålet om styrkeforholdet.
Da vi var principielle fjender af fædrelandsforsvaret,
havde vi ret til at latterliggøre dem, der angiveligt i socialismens
interesser ville »skåne« deres fædreland. Da
vi fik ret til at være proletariske fædrelandsforsvarere,
ændredes hele problemstillingen grundlæggende. Det er
blevet vor pligt på det nøjeste at bedømme kræfterne
og på det omhyggeligste at afveje, om vor forbundsfælle
(det internationale proletariat) kan nå frem. Det
er i kapitalens interesse at slå fjendens (det revolutionære
proletariats) styrker hver for sig, inden arbejderne
i alle lande har forenet sig (det vil i praksis sige,
at de har indledt revolutionen). Det er i vor interesse at