Bind 10 - Oktober

156 V. I. LENIN
område de strålende resultater, det uafbrudte triumftog,
som vi oplevede, thi den nye form for den politiske magt
var færdig, og vi behøvede kun ved hjælp af nogle dekreter
at forvandle sovjetmagten fra den fostertilstand,
hvori den befandt sig i revolutionens første måneder, til
den lovfæstet anerkendte form i den russiske stat — til sovjetrepublikken
Rusland. Den fødtes med ét slag, og den
fødtes så let, fordi masserne i februar 1917 havde skabt
sovjetterne, endnu før noget parti havde nået at fremsætte
denne parole. Det var selve folkets skaberkraft, som
havde gennemgået 1905's bitre erfaring og var blevet klog
deraf — det var den, der skabte denne form for den proletariske
magt. Den opgave at besejre den indre fjende var
en yderst let opgave. Den opgave at skabe den politiske
magt var yderst let, for masserne havde givet os skelettet,
grundlaget for denne magt. Sovjetrepublikken fødtes
med ét slag. Men tilbage stod endnu to uhyre vanskelige
opgaver, hvis løsning på ingen måde kunne forme sig som
det triumftog, vor revolutions første måneder var — vi
tvivlede ikke om og kunne ikke tvivle om, at den socialistiske
revolution i tiden fremefter stod overfor uhyre vanskelige
opgaver.
For det første var der de indre organisatoriske opgaver,
som rejser sig for enhver socialistisk revolution.
Forskellen mellem en socialistisk og en borgerlig revolution
består jo netop i, at der i sidstnævnte tilfælde forefindes
færdige former for kapitalistiske forhold, mens sovjetmagten
— den proletariske magt — ikke forefinder
disse færdige forhold, når man ser bort fra kapitalismens
højest udviklede former, som egentlig kun omfatter nogle
få højdepunkter indenfor industrien og kun i ganske ringe
grad har berørt landbruget. Organisering af regnskabsføringen,
kontrol med de største virksomheder, forvandling
af hele statens økonomiske apparat til én stor maskine, til
en økonomisk organisme, som arbejder sådan, at hundreder
millioner mennesker ledes af én plan — det er den gigantiske
opgave, som er lagt på vore skuldre. Under de
nuværende arbejdsbetingelser er dens løsning på ingen
måde mulig i det »hurratempo«, i hvilket det lykkedes os
at løse borgerkrigens opgaver. En sådan løsning tillader
sagens natur slet ikke. Mens vi så let besejrede vore Kaledin-folk
og skabte sovjetrepublikken uden modstand af
alvorlig betydning; mens denne begivenhedernes gang