Bind 10 - Oktober

2. SOVJETKONGRES 25.-26.10 (7.-8.11) 1917 25
så afslører vi derved i folkenes øjne regeringerne som
forbrydere, og med sådanne forbrydere vil folkene gøre
kort proces. Man indvender, at vore ikke-ultimative krav
viser vor svaghed, men det er på tide at holde op med hele
dette borgerlige hykleri, når talen er om folkets styrke.
Styrke betyder efter borgerlig opfattelse, at masserne
blindt går til slagtebænken og følger de imperialistiske
regeringers pegepind. Bourgeoisiet regner kun en stat for
stærk, når den med hele regeringsapparatets magt kan
kaste masserne derhen, hvor de borgerlige magthavere
ønsker det. Vor opfattelse af styrke er en anden. Efter vor
opfattelse er det massernes bevidsthed, der gør en stat
stærk. Den er stærk, når masserne har kendskab til alt,
kan dømme om alt og udføre alt bevidst. Vi behøver ikke
at være bange for at sige sandheden om udmattelsen, for
hvilken stat er i dag ikke udmattet, hvilket folk taler ikke
åbent derom? Tag Italien, hvor der som følge af denne
udmattelse er opstået en langvarig revolutionær bevægelse,
der har krævet krigen standset. Forekommer der
ikke i Tyskland massedemonstrationer af arbejdere,
hvor der opstilles paroler om standsning af krigen? Er ikke
den opstand i den tyske flåde, der så ubarmhjertigt
blev undertrykt af bødlen Wilhelm og hans håndlangere,
netop fremkaldt af udmattelse? Når sådanne foreteelser
er mulige i et så disciplineret land som Tyskland, hvor
man begynder at tale om udmattelse og standsning af krigen,
så har vi ikke noget at være bange for, når vi åbenlyst
siger det samme, for det er sandheden, der gælder lige
så meget for os som for alle krigsførende og endog
ikke-krigsførende lande.
4
Tale om jordspørgsmålet
26. oktober (8. november)
Vi er af den mening, at revolutionen har vist og bevist,
hvor vigtigt det er, at jordspørgsmålet fremstilles klart.
Den væbnede opstands udbrud, den anden revolution,
oktoberrevolutionen, viser klart, at jorden må overdrages
til bønderne. Det var en forbrydelse, den styrtede
regering og mensjevikkernes og de socialrevolutionæres
7) kompromispartier begik, da de under forskellige
påskud trak løsningen af jordspørgsmålet i langdrag og
derved førte landet ud i kaoset og bondeopstanden. Deres