Bind 10 - Oktober

OM FOLKEKOMMISSÆRERNES RÅDS VIRKSOMHED 113
de, eller som er så skræmte af det, så undertrykte af dets
herredømme, at de, når de nu ser denne uhørt skarpe
klassekamp, taber hovedet, bryder ud i tårer, glemmer
alle deres præmisser og kræver af os det umulige, at vi,
socialister, skal opnå den fulde sejr uden kamp mod udbytterne,
uden undertrykkelse af deres modstand.
De herrer udbyttere forstod allerede sommeren 1917, at
det drejede sig om »den allersidste dyst«, at bourgeoisiets
sidste bolværk, denne vigtigste og væsentligste kilde
til deres undertrykkelse af de arbejdende masser, ville
blive revet ud af deres hænder, hvis sovjetterne fik magten.
Netop derfor åbnede oktoberrevolutionen denne systematiske,
vedholdende kamp for, at udbytterne stoppede
deres modstand, og for, at de, hvor vanskeligt det end
måtte være for selv de bedste af dem, dog måtte forsone
sig med tanken om, at det nu er slut med de udbyttende
klassers herredømme, at den jævne mand fra nu af skal
kommandere, og de skal adlyde ham; hvor ubehageligt
det end er for dem, bliver de nødt til det.
Dette kommer til at koste mange besværligheder, ofre
og fejltagelser, det er noget nyt, som aldrig før er set i historien,
og som man ikke kan læse sig til i bøgerne. Det
forstår sig selv, at det er den største, den vanskeligste
overgang i historien, men at gennemføre denne overgang
anderledes har på ingen måde været muligt. Og den omstændighed,
at sovjetmagten er oprettet i Rusland, har
vist, at den revolutionære masse, der selv i praksis sætter
udbytterne kniven på struben — når millioner kommer
nogle få snese partifolk til hjælp — selv er rigest af alle på
revolutionær erfaring.
Netop derfor er borgerkrigen kommet i forgrunden for
tiden i Rusland. Vi stilles over for parolen: »Væk med
borgerkrigen«. Jeg har måttet høre dette fra repræsentanter
fra højre side i den såkaldte Konstituerende Forsamling.
Væk med borgerkrigen . . . Hvad betyder det?
Borgerkrig mod hvem? Mod Kornilov, Kerenskij og Rjabusjinskij,
som bruger millioner på at bestikke landstrygere
og embedsmænd. Mod de sabotagemagere, der, ligegyldigt
om bevidst eller ubevidst, accepterer denne bestikkelse.
Der er ingen tvivl om, at der mellem de sidste
er folk, blandt de uudviklede, der accepterer ubevidst,
fordi de end ikke kan forestille sig, at man kan og skal
8* Lenin 10