Bind 10 - Oktober

NOTER 279
Til
Den 2. Alrussiske Sovjetkongres Af Arbejder- Og
Soldaterrepræsentanter
1) Den 2. Alrussiske Sovjetkongres Af Arbejder- Og Soldaterrepræsentanter
åbnedes 25. oktober (7. november) 1917 i Petrograd. Af kongressens
649 delegerede var 390 bolsjevikker. Kongressen erklærede den
borgerlige provisoriske regering for afsat og magten hermed overgået
til arbejder-, soldater- og bonderepræsentanternes sovjetter. Kongressen
vedtog dekretet om freden, som foreslog alle krigsførende folk øjeblikkeligt
at indlede forhandlinger om en retfærdig og demokratisk
fred. Ligeledes vedtog den dekretet om jorden, som afskaffede godsbesiddelserne
og overdrog al jord til folket. Kongressen oprettede sovjetregeringen:
folkekommissærernes råd, Lenin blev valgt til dets formand.
— S. 17.
2) Centrale eksekutivkomité — valgtes på den 1. alrussiske sovjetkongres,
der foregik i Petrograd 3.-24. juni (16. juni-7. juli) 1917. Flertallet i
den centrale eksekutivkomité udgjordes af højre-socialrevolutionære og
mensjevikker, der støttede den borgerlige provisoriske regering.
-S. 17.
3) De hemmelige traktater mellem Tsar-Rusland og de imperialistiske
stater blev offentliggjort af Sovjet-Ruslands folkekommissariat for
udenrigsanliggender i december 1917 på grundlag af vedtagelsen på 2.
Alrussiske Sovjetkongres. Mere end hundrede traktater og andre hemmelige
dokumenter fra tsarregeringens og den provisoriske regerings
tid blev hentet frem fra det tidligere udenrigsministeriums arkiver, dechifreret
og offentliggjort, først i aviserne, derpå i bogform i ni bind. Offentliggørelsen
af de hemmelige traktater spillede en vældig rolle i afsløringen
af første verdenskrigs imperialistiske karakter. — S. 20.
4) Chartistbevægelsen (af det engelske charter) — revolutionær massebevægelse
blandt de engelske arbejdere i 1830'rne og 1840'rne, fremkaldt
af arbejdernes hårde økonomiske vilkår og manglende politiske
rettigheder. Chartisterne grundlagde det første store arbejderparti i arbejderbevægelsens
historie. — S. 21.
5) XJndtagelsesloven mod socialisterne (indført 1878) forbød socialdemokratiet
samt arbejdernes organisationer og presse. Socialdemokrater
blev arresteret og fængslet. Ved at forene illegalt arbejde med legalt
formåede Tysklands socialdemokratiske parti imidlertid at modstå repressalierne
og øge sin indflydelse blandt de arbejdende masser. Loven
blev ophævet i 1890. — S. 21.
6) Manifestet af llf. marts — her sigter Lenin til den appel fra Petrograd-sovjetten,
som var rettet »Til folkene i hele verden«, og som blev
vedtaget på et møde i sovjetten 14. (27.) marts 1917 (da mensjevikkerne
og de socialrevolutionære havde flertal i sovjetten). Appellen blev vedtaget
under pres fra de revolutionære masser og opfordrede det arbejdende
folk i krigsførende lande til at aktionere for fred; den afslørede
imidlertid ikke krigens erobringskarakter, men retfærdiggjorde faktisk