Bind 10 - Oktober

OM »VENSTRE« BARNAGTIGHED 261
besiddernes »omgåelse« af sovjetdekreter og -bestemmelser.
Enhver bevidst arbejder vil sige: Hvis jeg af de
1000 kunne give 300 som pris for at skabe bedre orden
og organisation, så ville jeg gerne give 300 og ikke
kun 200, for under sovjetmagten bliver det siden hen en
meget let opgave at sænke denne »tribut« til f.eks. 100
eller 150, når først orden og organisation er oprettet,
når først småbesiddernes sabotage mod ethvert statsmonopol
definitivt er brudt.
Dette enkle taleksempel, som med vilje er forenklet
til det yderste for at lette forståelsen, belyser forholdet
i den nuværende situation mellem statskapitalismen og
socialismen. Arbejderne har statsmagten i hænde, de
har fuld juridisk mulighed for at »tage« hele tusindlappen,
dvs. ikke at give en eneste øre ud til andet end socialistiske
formål. Denne juridiske mulighed, der støtter
sig på, at magten faktisk er gået over til arbejderne,
er et element af socialisme.
Men ad mange veje undergraver småbesidderelementet
og det privatkapitalistiske element den juridiske
stilling, smugler spekulation ind, saboterer gennemførelsen
af sovjetiske dekreter. Statskapitalismen ville
være et gigantisk skridt længere fremad, selv hvis vi
(og jeg valgte med vilje et sådant taleksempel for at
trække det skarpt op) skulle betale mere end nu; for
det lønner sig at betale »lærepenge«, det gavner arbejderne,
thi sejr over uorden, kaos og sløseri er vigtigere
end alt andet, thi fortsættelsen af småbesidderens anarki
er den største, den mest truende fare, der ubetinget
vil bringe os i fordærv (hvis vi ikke besejrer dette element),
mens betaling af en større tribut til statskapitalismen
ikke bringer os i fordærv, men tværtimod vil
føre os ad den sikreste vej til socialismen. Arbejderklassen,
der har lært, hvordan man forsvarer den statslige
orden mod småbesiddernes anarkistiske optræden,
har lært, hvordan man organiserer en fællesstatslig
storproduktion ud fra statskapitalistiske principper, vil
så — undskyld udtrykket — have alle trumfer på hånden,
og socialismens konsolidering vil være sikret.
Statskapitalismen står økonomisk langt højere end
vor nuværende økonomi, det for det første.
Og for det andet indeholder den intet farligt for sovjetmagten,
eftersom sovjetstaten er en stat, i hvilken