Bind 10 - Oktober

OM FOLKEKOMMISSÆRERNES RÅDS VIRKSOMHED 117
kelsen af udbytternes herredømme. (Bifald.) Det er netop
det, folket har fornemmet, og netop derfor er den agitation,
som jævne, udannede folk laver, når de fortæller,
at rødgardisterne retter hele deres styrke mod udbytterne,
derfor er denne agitation uovervindelig. Den vil spredes
blandt millioner og snese millioner og varigt skabe
det, som det 19. århundredes franske Kommune begyndte
at skabe, men kun for en kort periode, fordi den blev
knust af bourgeoisiet: skabe en socialistisk Rød Armé,
som alle socialister har stræbt hen imod — almindelig bevæbning
af befolkningen. Den vil skabe nye kadrer til den
Røde Garde, og de vil gøre det muligt at opdrage de arbejdende
masser til væbnet kamp.
Da man om Rusland sagde: Det kan ikke kæmpe, for
det vil mangle officerer, så skal vi ikke glemme, hvad de
selvsamme borgerlige officerer sagde, da de iagttog de
kæmpende arbejdere mod Kerenskij og Kaledin: »Ja,
disse rødgardister er teknisk set intet bevendt, men hvis
disse folk lærte en smule, så ville de have en ubesejrelig
hær«. Thi for første gang i kampens historie overalt i verden
er der trådt elementer ind i hæren, som ikke medbringer
statsautoriseret viden, men som ledes af kampideerne
til de udbyttedes befrielse. Og når det af os påbegyndte
arbejde vil være afsluttet, vil Den Russiske Sovjetrepublik
være uovervindelig. (Bifald.)
Kammerater, den vej sovjetmagten har tilbagelagt
med hensyn til den socialistiske hær, har den ligeledes tilbagelagt
med hensyn til et andet, endnu finere og mere
kompliceret redskab for de herskende klasser: den borgerlige
domstol, som foregav at beskytte ordenen, men i
virkeligheden var et blindt, fint redskab til skånselsløs
undertrykkelse af de udbyttede, og som forsvarede pengesækkens
interesser. Sovjetmagten handlede således,
som alle proletariske revolutioner er forpligtet til at
handle: den dømte straks den borgerlige domstol til nedrivning.
Lad bare alle råbe, at vi uden at reformere den
gamle domstol straks overlod den til nedrivning. Vi banede
dermed vejen for en virkelig folkedomstol, og — ikke
så meget ved repressionens kraft som ved massernes eksempel
og de arbejdendes autoritet — forvandlede vi
uden formaliteter domstolen fra at være et redskab til udbytning,
til et redskab til opdragelse på det socialistiske
samfunds holdbare grundlag. Der er ikke nogen som