Bind 10 - Oktober

202 V. I. LENIN
tog, men nu er lange og vanskelige tider begyndt, vi ved
ikke hvor lange, men ved, at det drejer sig om en lang og
vanskelig periode af nederlag og tilbagetog, fordi styrkeforholdet
er sådan, og fordi vi med tilbagetoget giver folket
hvil. Giver mulighed for, at hver arbejder og bonde
begriber den sandhed, der giver ham mulighed for at for-
Stel, clt nye imperialistiske røverkrige vil blive indledt
mod undertrykte folk, og at arbejderen og bonden så vil
forstå, at vi skal rejse os til forsvar for fædrelandet, eftersom
vi siden oktober er blevet forsvarere. Siden 25. oktober
har vi åbent sagt, at vi går ind for at forsvare fædrelandet,
eftersom vi nu har et fædreland, fra hvilket vi har
fordrevet Kerenskij- og Tjernov-folkene, eftersom vi har
tilintetgjort de hemmelige traktater og kuet bourgeoisiet,
indtil videre dårligt, men vi vil lære at gøre det bedre.
Kammerater, der er en endnu vigtigere forskel mellem
det russiske folks tilstand, efter at det har lidt et hårdt nederlag
til erobreren Tyskland, og det tyske folks dengang.
Der er en overordentlig stor forskel, som må omtales,
selv om jeg kort har været inde på den i den foregående
del af min tale. Kammerater, da det tyske folk for lidt
over 100 år siden løb ind i en periode af hårde erobringskrige,
en periode, hvor det måtte vige og undertegne den
ene skændige fred efter den anden, før det tyske folk vågnede
op, da forholdt det sig sådan, at det tyske folk kun
var svagt og tilbagestående — det var det absolut. Det
stod ikke blot ansigt til ansigt med erobreren Napoleons
militære styrke og magt, det var konfronteret med et
land, der stod over det i revolutionær og politisk henseende,
i alle henseender, som rejste sig højt højt over andre
lande, og som havde det sidste ord. Dette land stod langt
højere end over det folk, som vegeterede, undertrykt af
imperialister og godsejere. Men det folk, gentager jeg,
som kun var svagt og tilbagestående, formåede at lære af
de bitre nederlag og rejste sig. Vi er i en bedre situation:
vi er ganske vist et svagt og tilbagestående folk, men vi
er det folk, der formåede — ikke takket være særlige fortjenester,
men takket være en særlig sammenkædning af
historiske omstændigheder — formåede at påtage os
æren af at rejse den internationale revolutions banner.
(Bifald.)
Jeg ved udmærket, kammerater, og jeg har sagt det direkte
flere gange, at dette banner holdes af svage hæn-