Bind 10 - Oktober

100 V. I. LENIN
Men vi har kun anerkendt nederlagspolitikken i forhold
til ens eget imperialistiske bourgeoisi, og en sejr over en
fremmed imperialisme, en sejr, som man har opnået i et
formelt eller faktisk forbund med en »venligsindet« imperialisme,
har vi altid forkastet som en metode, der er
principielt utilladelig og overhovedet ubrugelig.
Dette argument er følgelig kun en variant af det foregående.
Dersom de tyske venstre-socialdemokrater foreslog
os at trække en separat fred ud en bestemt tid, idet
de garanterede os en revolutionær aktion i Tyskland i den
tid, så kunne vi måske se anderledes på spørgsmålet.
Men de tyske venstrefolk siger ikke noget sådant, de erklærer
tværtimod direkte: »Hold ud, så længe I kan, men
afgør spørgsmålet ud fra den russiske socialistiske revolutions
stilling, for vi kan ikke love jer noget positivt med
hensyn til den tyske revolution«.
12. Man siger, at vi i en række partierklæringer direkte
har »lovet« en revolutionær krig, og at afslutningen af en
separat fred vil være et løftebrud.
Det er ikke rigtigt. Vi har sagt, at for en socialistisk regering
i imperialismens epoke er det nødvendigt at »forberede
og føre« en revolutionær krig; vi har sagt dette for
at bekæmpe den abstrakte pacifisme, den teori, der fuldstændig
tager afstand fra »fædrelandsforsvaret« i imperialismens
epoke, og endelig for at bekæmpe de rent egoistiske
instinkter hos en del af soldaterne, men vi har ikke
påtaget os en forpligtelse til at begynde en revolutionær
krig uden hensyn til, om det er muligt at føre den på dette
eller hint tidspunkt.
Vi må også nu ubetinget forberede en revolutionær
krig. Vi opfylder dette løfte, ligesom vi overhovedet har
opfyldt alle vore løfter, for så vidt man straks kunne opfylde
dem: vi har annulleret de hemmelige traktater, vi
har tilbudt alle nationer en retfærdig fred, og vi har på enhver
måde og flere gange trukket fredsforhandlingerne
ud for at give andre nationer tid til at slutte sig til os.
Men spørgsmålet om, hvorvidt man nu, med det samme,
kan føre en revolutionær krig, må man afgøre ved
udelukkende at tage hensyn til de materielle betingelser
for at gøre det og tage hensyn til den socialistiske revolution,
der allerede er begyndt.
13. Når man sammenfatter argumenterne for en øjeblikkelig
revolutionær krig, må man komme til den kon-