Bind 10 - Oktober

144 V. I. LENIN
malm og penge, eller når fjenden står i Nisjnij og i Rostov-ved-Don
og pålægger os en erstatning på 20 milliarder.
Aldrig vil andre landes erobringer gøre en folkelig politisk
institution til noget »rent formelt« (og sovjetmagten
er ikke kun en politisk institution, men en institution, der
står mange gange højere end alt, hvad man hidtil har set i
historien). Tværtimod, andre landes erobringer vil kun
styrke folkets sympati for sovjetmagten, dersom . . . dersom
den ikke kaster sig ud i eventyr.
Når man ikke har nogen hær, så er det eventyrpolitik at
nægte at underskrive selv den mest gemene fred, og folket
vil med rette anklage den regering, der har gjort dette.
Der er i historiens løb blever undertegnet mangen langt
hårdere og skændigere fred end Brestfreden (eksempler
på det blev nævnt ovenfor), og det førte ikke til, at statsmagten
tabte prestige, det gjorde den ikke til noget formelt,
det ødelagde hverken statsmagten eller folket, men
stålsatte folket og lærte folket den vanskelige og komplicerede
videnskab at skabe en betydelig hær, selv i en fortvivlet
situation under erobrerens hæl.
Rusland går en ny og virkelig patriotisk krig i møde,
krigen for sovjetmagtens bevarelse og befæstelse. Det er
muligt, at en anden epoke — ligesom Napoleonskrigenes
epoke var det — bliver præget af befrielseskrige (netop
krige og ikke en enkelt krig), som bliver påtvunget Sovjetrusland
af erobrerne. Det er muligt.
Og derfor er det sådan, at skændigere end enhver nok
så forfærdelig tung fred, der "dikteres af manglen på en
hær, skændigere end en hvilken som helst skændig fred er
den skændige fortvivlelse. Selv en snes forfærdeligt tunge
fredstraktater vil ikke få os til at bukke under, hvis vi tager
alvorligt på opstanden og krigen. Erobrerne vil ikke
kunne tilintetgøre os, hvis vi ikke lader fortvivlelsen og
frasen tilintetgøre os.
Lenin