Bind 10 - Oktober

SOVJETMAGTENS NÆRMESTE OPGAVER 239
nær, skabes der særlige former for tilbagekaldelse af de
valgte og for anden kontrol nedefra, der nu må udvikles
særlig ihærdigt. Således fortjener folkeundervisningsrådene,
der er periodiske konferencer af sovjetvælgerne og
deres delegerede til drøftelse af og kontrol med sovjetmyndighedernes
virksomhed på det givne felt, den største
sympati og støtte. Der er ikke noget dummere end at
gøre sovjetterne til noget stift, der er sig selv nok. Jo mere
beslutsomt vi nu må gå ind for en hensynsløs hård
magt, for enkelte personers diktatur i bestemte arbejdsprocesser,
i rent udøvende funktioner i bestemte øjeblikke,
desto mangfoldigere må formerne og metoderne for
kontrollen nedefra være for at lamme enhver skygge af
mulighed for at forvanske sovjetmagten, for uophørligt
og utrætteligt at rive bureaukratismens ukrudt op med
rode.
Slutning
Den usædvanlige hårde, vanskelige og farlige situation i
international henseende; nødvendigheden af at manøvrere
og trække sig tilbage; en periode, hvor vi afventer nye
udbrud af revolutionen, der modnes pinefuldt langsomt i
Vesteuropa; indenrigsk en periode med langsom opbygning
og ubønhørlig »ansporing«, med den strenge proletariske
disciplins langvarige og hårdnakkede kamp mod
den truende småborgerlige slaphed og anarkisme — dette
er i korte træk kendetegnene på den særlige fase af den
socialistiske revolution, vi nu gennemlever. Dette er det
led i begivenhedernes historiske kæde, vi nu må gribe fat
i med al vor kraft for at vise os på højde med opgaven indtil
overgangen til det næste led, der tiltrækker os med en
særlig glans, den internationale proletariske revolutions
sejrsglans.
Prøv at sammenligne den sædvanlige, gængse opfattelse
af »den revolutionære« med de paroler, der udspringer
af den nuværende fases særegenheder: manøvrere, trække
sig tilbage, afvente, langsomt opbygge, ubønhørligt
anspore, strengt disciplinere, komme slapheden til
livs . . . Er det mærkeligt, at visse »revolutionære«, når
de hører dette, gribes af retfærdig harme og begynder at
»tordne« mod os, fordi vi angivelig glemmer oktoberrevolutionens
traditioner, taler os til rette med de borgerlige
specialister, slutter kompromis'er med bourgeoisiet,