Bind 10 - Oktober

188 V. I. LENIN
hvori hovedårsagen består til det hårde nederlag og den
epoke af hårde prøvelser, vi har gennemlevet.
Det er min opfattelse, at hovedkilden til uenighed
blandt sovjetpartierne 2) i det givne spørgsmål netop udspringer
af, at enkelte i alt for høj grad lader sig påvirke
af berettiget og retfærdig harme over det nederlag, sovjetrepublikken
har lidt over for imperialismen, undertiden
i alt for høj grad henfalder til fortvivlelse, og — i stedet
for at undersøge de historiske betingelser for revolutionens
udvikling, hvordan de er opstået før denne fred,
og hvordan de tegner sig for os efter freden — i stedet for
dette forsøger at besvare revolutionens taktiske spørgsmål
ud fra umiddelbare følelser. Imidlertid lærer alle revolutioners
historie os, at når vi har at gøre med en hvilken
som helst massebevægelse eller klassekamp — især
som denne, der ikke blot udfolder sig over et helt og meget
stort land, men omfatter alle internationale relationer
— i et sådant tilfælde er det først og fremmest og
mest af alt nødvendigt at basere sin taktik på en undersøgelse
af den objektive situation, analytisk undersøge
hvordan den har ændret sig så faretruende, så radikalt og
ugunstigt for os.
Betragter vi vor revolutions udvikling fra denne synsvinkel,
vil vi klart se, at den indtil nu har gennemløbet en
periode af relativ og tilsyneladende omfattende selvstændighed
og midlertidig uafhængighed af de internationale
relationer. Den vej, vor revolution har tilbagelagt fra
slutningen af februar 1917 til 11. februar i år, da den tyske
offensiv satte ind, denne vej var i det store og hele de lette
og hurtige sejres vej. Anlægger vi en international målestok
på den russiske revolutions udvikling, idet vi betragter
denne alene, vil vi se, at vi i løbet af dette år har gennemlevet
tre perioder. Første periode omfatter de få dage,
da arbejderklassen i Rusland sammen med alt, der
var fremmeligt, bevidst og bevægeligt hos bønderne, støttet
ikke blot af småbourgeoisiet, men også storbourgeoisiet
styrtede monarkiet. Denne svimlende sejr forklares
på den ene side ved, at det russiske folk havde skabt et
enormt forråd af revolutionær kampkraft på basis af erfaringerne
fra 1905, og på den anden side ved, at Rusland
som et særlig tilbagestående land led særlig meget under
krigen og derfor særlig tidligt blev helt ude af stand til at
fortsætte krigen under det gamle regime.