Bind 10 - Oktober

280 V. I. LENIN
den borgerlige provisoriske regerings fortsættelse af den imperialistiske
krig. — S. 22.
7) De socialrevolutionære — småborgerligt parti, dannet i århundredets
begyndelse af overlevende narodnikgrupper. Under verdenskrigen gik
et flertal af de socialrevolutionære ind for Ruslands deltagelse i krigen;
efter februarrevolutionen 1917 den vigtigste støtte sammen med mensjevikkerne.
Partiets ministre var med til at sende straffekolonner mod
de bønder, som havde taget godsejerjord i besiddelse; partiet isoleredes
fra den revolutionære befolkning; under og efter oktoberrevolutionen
kontrarevolutionært. — S. 25.
8) Meddelelser Fra Bonderepræsentanternes Alrussiske Sovjet — dagblad,
officielt organ for Den Alrussiske Sovjet Af Bonderepræsentanter.
Udkom i Petrograd fra 9. (22.) maj til december 1917; talerør for de socialrevolutionæres
højre fløj, fjendtlig indstillet til oktoberrevolutionen
og blev lukket for kontrarevolutionær virksomhed. — S. 27.
Til
Indlæg På Mødet I RSDAP (b) 's Centralkomité
1. (14.) November 1917
1) Viksjel — russisk forkortelse af jernbanearbejdernes alrussiske
eksekutivkomité. Her drejer det sig om bolsjevikkernes deltagelse i en
rådslagning, indkaldt af Viksjel, om regeringens sammensætning.
Viksjel, hvori mensjevikkerne og de socialrevolutionære spillede en
ledende rolle, var efter det væbnede oktoberoprørs sejr i Petrograd en
af kontrarevolutionens bastioner. Den 29. oktober (11. november) 1917
vedtog Viksjel en resolution, der opfordrede til at danne en såkaldt socialistisk
»samlingsregering«, hvori skulle indgå repræsentanter »fra
bolsjevikkerne til folkesocialisterne«. Samme dag åbnedes den af Viksjel
indkaldte rådslagning om regeringens sammensætning. Bolsjevikpartiets
centralkomité mente, det var muligt at deltage i disse forhandlinger,
fordi alle forhandlinger om bredden i regeringens og den alrussiske
eksekutivkomités sammensætning kun ville være mulig på grundlag
af anerkendelsen af det aktionsprogram for sovjetmagten, der blev vedtaget
på den 2. sovjetkongres. Efter pålæg af partiets centralkomité deltog
L. B. Kamenev og G. J. Sokolnikov i rådslagningen. Den alrussiske
centrale eksekutivkomité sendte sine repræsentanter D. B. Rjasanov
og andre til rådslagningen.
Mensjevikkerne og de socialrevolutionære regnede med at indtage
den ledende rolle i koalitionsregeringen og at udnytte den i kampen mod
proletariatets diktatur. De bolsjevikker, der deltog i rådslagningen, indtog
en forsonende holdning og havde ikke noget imod at diskutere de forslag,
som mensjevikkerne og de socialrevolutionære fremlagde.
Spørgsmålet om forhandlingerne med Viksjel og om den bolsjevikiske
delegations optræden diskuteredes på partiets centralkomitémøde den
1. (14.) november. I en resolution, der blev vedtaget på mødet, påpeges
det, at kompromispartierne fører forhandlinger for at undergrave sovjetmagten,
og at centralkomiteen derfor har besluttet at tillade, at repræsentanter
for bolsjevikkerne deltager i den forestående rådslagning
om magten med det ene formål at afsløre uholdbarheden i forsøget på at