Bind 10 - Oktober

86 V. I. LENIN
når blot arbejdet og produkterne bliver fordelt rigtigt,
når blot hele folket gennemfører en grundig og praktisk
kontrol med denne fordeling, når blot vi ikke alene politisk,
men også i det daglige økonomiske liv besejrer folkets
fjender — rigmændene og deres tallerkenslikkere,
og derefter slynglerne, snylterne og banditterne.
Der gives ingen pardon for disse folkets fjender, socialismens
fjender, de arbejdendes fjender. Krig på liv og
død mod rigmændene og deres tallerkenslikkere, de borgerlige
intellektuelle, krig mod svindlerne, snylterne og
banditterne. Alle til hobe er de kødelige brødre, børn af
kapitalismen, det aristokratiske og borgerlige samfunds
afkom, det samfund, hvor en lille klike udplyndrede folket
og forhånede det — det samfund, hvor nød og elendighed
kastede tusinder og atter tusinder ud i bandeuvæsen,
korruption, svindel, og fik dem til at afskrive al menneskeværdighed
— det samfund, der uvægerlig måtte indpode
de arbejdende et ønske om at slippe for udbytningen,
om så det skulle ske ved bedrageri, at sno sig løs, at
blive fri for det modbydelige arbejde blot et øjeblik, på
enhver måde og for enhver pris at kapre et stykke brød
for ikke at sulte, for ikke at de selv og deres nærmeste
skulle lide sultens kvaler.
Rigmændene og svindlerne — det er to alen af samme
stykke, det er de to vigtigste slags snyltere, som kapitalismen
har fostret, det er socialismens hovedfjender, og
disse fjender må sættes under særlig skarp bevogtning af
hele befolkningen. Der må ikke gives pardon, når de begår
blot den mindste forseelse mod det socialistiske samfunds
regler og love. Enhver svaghed, enhver vaklen, enhver
blødsødenhed i denne henseende ville være den største
forbrydelse mod socialismen.
For at sikre det socialistiske samfund mod disse snyltere
må der drives registrering og kontrol med arbejdsmængde,
med produktion og varefordeling; registreringen
og kontrollen må organiseres på frivillig basis, energisk,
med revolutionær ildhu, af hele folket, af arbejdernes
og bøndernes milliontallige masser. Men for at organisere
denne registrering og kontrol, som er fuldt ud gørlig,
fuldt ud overkommelig for enhver ærlig, forstandig og
duelig arbejder og bonde, må man kalde deres egne organisatoriske
talenter til live, talenter, der udgår af deres
egen midte, vække kappestriden blandt dem — og organi-