Bind 10 - Oktober

OM »VENSTRE« BARNAGTIGHED 251
fordi de søgte at gøre det begribeligt for ynderne af det
effektfulde, at man må forstå at bedømme styrkeforholdet
og ikke må hjælpe imperialisterne ved at lette deres
kamp mod socialismen, mens socialismen endnu er
svag, og mens chancerne i kampen er åbenbart ugunstige
for socialismen.
Men vore »venstre«-kommunister — som også ynder
at kalde sig »proletariske« kommunister — er, fordi der
er særdeles lidt proletarisk og særdeles meget småborgerligt
ved dem, ude af stand til at tænke på styrkeforholdet,
endsige bedømme det. Styrkeforholdet og bedømmelsen
af det er netop kernen i marxismen og den
marxistiske taktik, men de går uden om kernen med
»stolte« fraser som denne:
»Det er en objektiv kendsgerning i øjeblikkets politik,
at den uvirksomme »fredsmentalitet« har fået
tag i masserne . . .«
Det er minsandten en perle! Efter tre år med den mest
kvalfulde og reaktionære krig har folket takket være sovjetmagten
og dens rigtige taktik, der ikke forfalder til
frasemageri, fået et lille, et ganske lille, usikkert og
langtfra fuldkomment pusterum, og vore unge »venstre«-intellektuelle
udtaler dybsindigt, med en selvoptaget
Narcissus' overlegenhed, at »den uvirksomme
(!!!???) »fredsmentalitet« har fået tag (!!!) i masserne???«
Havde jeg ikke ret, da jeg på partikongressen
sagde, at »venstre-folkenes« avis eller tidsskrift ikke
burde kalde sig Kommunist, men Pralhals? 3)
Kan en kommunist, der blot nogenlunde kender til de
arbejdende, udbyttede massers levevilkår og mentalitet,
virkelig forfalde til dette synspunkt, der er kendetegnende
for den typisk intellektuelle, den deklasserede
småborger med den herremands- eller pralhalsmentalitet,
og som erklærer »fredsmentaliteten« for »uvirksom«,
mens det anses for »virksomhed« at slå om sig
med et papsværd? For vore »venstre-folk« fægter jo
bare med papsværd, når de går uden om det velkendte
faktum, der endnu en gang er blevet bekræftet af krigen
i Ukraine, at når nationerne er udpint af tre års
krig, kan de ikke kæmpe uden et pusterum, og at krigen
— hvis der ikke er kræfter til at organisere den i national
målestok — gang på gang afføder en småborgerlig