Bind 10 - Oktober

150 V. I. LENIN
hindrede den tyske revolutions vækst. Dette er netop den
revolutionære frases væsen. Man vil ét og gør et andet.
N. Bukharin bebrejder mig, at jeg ikke analyserer den
nuværende freds betingelser konkret. Det er imidlertid
ikke vanskeligt at forstå, at for min argumentation og for
selve sagen har dette slet ikke været nødvendigt. Det har
været nok at bevise, at det vi stod overfor, ikke var noget
hjernespind, men det ganske reelle dilemma: enten sådanne
betingelser, som i hvert fald gav os nogle dages pusterum,
eller Belgiens og Serbiens stilling. Og dette har
Bukharin ikke en gang modbevist for Petrograds vedkommende.
Det har hans kollega M. N. Pokrovskij indrømmet.
Men at de nye betingelser er værre, hårdere, mere ydmygende
end de dårlige, hårde og ydmygende betingelser
i Brest, det er vore ynkelige »venstre«folk Bukharin,
Lomov, Uritskij og co. skyld i overfor den store russiske
sovjetrepublik. Dette er en historisk kendsgerning, bevist
ved de anførte afstemninger. Denne kendsgerning kan
man ikke slippe udenom selv med nok så mange omsvøb.
Man tilbød jer Brestbetingelserne, men I svarede med
fraser og brovten, som resulterede i dårligere betingelser.
Det er en kendsgerning. Og ansvaret for dette vil I ikke
kunne løbe fra.
I mine teser af 7. januar. 1918 forudsagde jeg tydeligt og
klart, at som følge af den tilstand, i hvilken vor hær befandt
sig (og den kunne ikke forandres af fraser »mod« de
udmattede bondemasser) vil Rusland blive nødt til at
slutte en dårligere separat fred, hvis det ikke accepterer
Brestfreden.
»Venstre«folkene er gået i det russiske bourgeoisis fælde,
for bourgeoisiet måtte gøre, hvad det kunne for at
drage os ind i en krig, der var så ufordelagtig for os som
muligt.
Det er en kendsgerning, at »de venstre-socialrevolutionære«,
der gik ind for en krig nu, er kommet i et tydeligt
modsætningsforhold til bønderne. Og denne kendsgerning
vidner om de venstre-socialrevolutionæres letsindige politik,
ligesom samtlige socialrevolutionæres tilsyneladende
»revolutionære« politik i sommeren 1907 var letsindig.
At de mest klassebevidste og fremskredne arbejdere
hurtigt frigør sig for den revolutionære frases os, det viser
Petrograd og Moskva. I Petrograd er de bedste arbej-