Bind 10 - Oktober

OM FOLKEKOMMISSÆRERNES RÅDS VIRKSOMHED 111
bourgeoisiet, i det mest kritiske øjeblik i folkets liv, da
krigen undergravede folkets liv ved at dømme millioner
til sultedøden, og da dens følger i praksis demonstrerede
erfaringerne med kompromismageriet, da sovjetterne
selv oplevede og smerteligt tilegnede sig disse erfaringer
ved at gå gennem kompromismageriets skole, da blev det
øjensynligt, at der var en sund, levedygtig og stor socialistisk
kerne i de folks anskuelser, der ville knytte den arbejdende
del af bønderne til arbejdernes store socialistiske
bevægelse overalt i verden.
Og så snart dette spørgsmål i praksis stod klart og tydeligt
for bondestanden, skete der det, som ingen tvivlede
på, og som bondesovjetterne og -kongresserne nu har
vist: da øjeblikket kom til at gennemføre socialismen i
praksis, fik bønderne mulighed for klart at forstå disse to
grundlæggende politiske linjer: forbund med bourgeoisiet,
eller med de arbejdende masser; de forstod da klart,
at det parti, der udtrykker bøndernes sande bestræbelser
og interesser, er de venstre-socialrevolutionæres parti.
Og da vi indgik vort regeringsforbund med dette parti, organiserede
vi fra selve begyndelsen sagen på en sådan
måde, at dette forbund hvilede på de mest klare og oplagte
principper. Hvis Ruslands bønder vil virkeliggøre socialiseringen
af jorden i forbund med arbejderne, der vil
gennemføre nationaliseringen af bankerne og oprette arbejderkontrol,
så er de vore pålidelige medarbejdere, vore
mest pålidelige og værdifulde forbundsfæller. Der er
ikke en eneste socialist, kammerater, der ikke vil anerkende
den oplagte sandhed, at der mellem socialisme og
kapitalisme ligger en lang, mere eller mindre vanskelig
overgangsperiode med proletariatets diktatur, og at denne
periode i sine former i mangt og meget vil afhænge af,
om det er den lille ejendom eller den store, om det er
smådrift eller stordrift, der er fremherskende. Det er forståeligt,
at overgangen til socialismen i Estland, i dette
lille land, hvor alle kan læse og skrive, og som består af
store landbrug, ikke kan ligne overgangen til socialismen
i et land, der er overvejende småborgerligt, som Rusland
er. Dette må man tage i betragtning.
Enhver bevidst socialist siger, at man ikke kan påtvinge
bønderne socialismen med vold og magt, at det er nødvendigt
alene at regne med eksemplets kraft, og at bondemassen
tilegner sig praktiske driftserfåringer. Hvor-