Bind 10 - Oktober

234 V. I. LENIN
frem til det nye. Det tænker de herrer ikke over, der hengiver
sig til filisterhysteriet a la Novaja Sjisn, Vperjod,
Djelo Naroda og Nasj Vjek. 8)
Tag psykologien hos en menig gennemsnitsrepræsentant
for de arbejdende og udbyttede masser og sammenlign
denne psykologi med de objektive og materielle betingelser
for hans sociale liv. Før oktoberrevolutionen
havde han aldrig i praksis set, at de besiddende og udbyttede
klasser virkelig bragte alvorlige ofre og gav afkald
på noget til fordel for ham. Han havde endnu ikke set, at
man gav ham den mange gange lovede jord og frihed, at
man gav ham freden, at man gav afkald på »stormagtsinteresserne«
og på stormagtens hemmelige traktater, at
man gav afkald på kapitalen og profitten. Det så han først
efter 25. oktober 1917, da han selv tog det med magt og
med magt måtte forsvare det tagne mod folk som Kerenskij,
Gots, Gegetjkori, Dutov og Kornilov. Det er klart,
at hele hans opmærksomhed, alle hans tanker og åndskræfter
en vis tid kun var rettet på at hvile ud, ranke ryggen,
udfolde sig og gribe efter livets nærmeste goder, som
det var muligt at tage, og som de styrtede udbyttere ikke
havde givet ham. Det er klart, at der behøves en vis tid til
at få massernes menige repræsentant til ikke blot selv at
indse, til ikke blot at overbevise sig om, men også til at føle,
at man ikke bare må »tage«, kapre, rive til sig, og at
dette fører til endnu større forfald, til sammenbrud, til
Kornilovfolkenes tilbagevenden. Et tilsvarende omsving
i de jævne arbejdende massers livsbetingelser (og følgelig
også psykologi) er først lige ved at begynde. Og vi, kommunisternes
parti (bolsjevikkerne), der er det bevidste
udtryk for de udbyttedes stræben efter befrielse, har til
opgave at erkende dette omsving, forstå dets nødvendighed,
stille sig i spidsen for de udmattede masser, der
trætte søger en udvej, føre dem frem ad den rigtige vej,
ad arbejdsdisciplinens vej, således at man forener afholdelsen
af møder om arbejdsbetingelserne med en ubetinget
indordning under sovjetlederens, diktatorens, vilje
under arbejdet.
Bourgeois'erne, mensjevikkerne, folkene fra Novaja
Sjisn, der kun kan få øje på kaos, forvirring og udbrud af
den lille ejendomsbesidders egoisme, ler ad denne »afholdelse
af møder«, og endnu oftere skummer de af raseri
herover. Men uden denne afholdelse af møder ville de un-