Bind 10 - Oktober

116 V. I. LENIN
er ingen mulighed for at betvivle Den Ukrainske Folkerepubliks
og dens sovjetmagts sejr over den ukrainske borgerlige
rada.
Og angående kampen mod Kaledin, her er virkelig alt
baseret på udbytning af de arbejdende, på det borgerlige
diktaturs grundlag, hvis der ellers findes noget socialt
grundlag mod sovjetmagten. Bondekongressen viste tydeligt
nok, at Kaledins værk er et håbløst værk: de arbejdende
masser er imod ham. Erfaringen med sovjetmagten,
propaganda gennem handling og sovjetorganernes
eksempel gør sit, og Kaledins indre støtte ved Don bryder
nu sammen, ikke så meget af ydre som af indre årsager.
Netop derfor kan vi, når vi ser på borgerkrigens front i
Rusland, med fuld overbevisning sige: dér er sovjetmagtens
sejr fuldstændig og helt sikret. Og denne sovjetmagts
sejr, kammerater, er opnået ved, at den fra første
færd begyndte at virkeliggøre socialismens urgamle bud,
konsekvent og beslutsomt støttede sig til masserne og betragtede
det som sin opgave at vække de mest undertrykte
og underkuede lag i samfundet op til det levende liv, at
vække den socialistiske skaberkraft. Netop derfor er den
gamle hær, for soldaterne kaserne-eksercitsens og mishandlingens
hær, blevet fortid. Den blev dømt til nedrivning,
og der er ikke sten på sten tilbage af den. (Bifald.)
Der er gennemført fuld demokratisering af hæren.
Jeg tillader mig at fortælle en episode, der er hændt
mig. Den fandt sted i en vogn tilhørende Finlandsbanen,
hvor jeg kom til at høre en samtale mellem nogle finner
og en gammel kone. Jeg kunne ikke tage del i samtalen,
da jeg ikke kunne finsk, men en finne henvendte sig til
mig og sagde: »Ved De hvilken original ting denne gamle
kone sagde? Hun sagde: 'Nu behøver man ikke længere
at frygte en mand med gevær. Da jeg var i skoven mødte
jeg en mand med gevær, og i stedet for at frarøve mig mit
kvas samlede han mere til mig'«.
Da jeg hørte dette, sagde jeg til mig selv: Om så
hundreder af aviser, hvad de så end kaldes: socialistiske,
trekvartsocialistiske o.a., om så hundreder af højrøstede
personer råber: »diktatorer«, »voldsmænd« og lignende
ord efter os — vi ved, at der nu hæver sig en anden røst
blandt folkemasserne; de siger til sig selv: nu behøver vi
ikke længere at frygte manden med geværet, for han forsvarer
de arbejdende og vil være skånselsløs i undertryk-