Bind 10 - Oktober

SOVJETMAGTENS NÆRMESTE OPGAVER 215
over vore fejl og svagheder, men må bestræbe os for i tide
at fuldende det ufuldendte. At skjule for masserne, at vi
ved at drage de borgerlige specialister ind i arbejdet ved
hjælp af ekstraordinært høje lønninger gør en afvigelse
fra Kommunens principper, ville betyde, at vi sank ned
på de borgerlige politikeres niveau og bedrog masserne.
Åbent at forklare, hvorledes og hvorfor vi gjorde dette
skridt tilbage, og derefter offentligt at diskutere, hvilke
midler der findes til at indhente det forsømte — det vil sige
at opdrage masserne og sammen med dem gennem erfaring
lære at opbygge socialismen. Der har vel ikke været
noget sejrrigt felttog i historien, i hvilket sejrherrerne
ikke har begået enkelte fejl, har lidt delvise nederlag og
nu og da har måttet trække sig tilbage for en tid. Men det
»felttog«, som vi fører mod kapitalismen, er millioner
gange vanskeligere end det vanskeligste militære felttog,
og det ville være dumt og skændigt at falde i fortvivlelse
over et isoleret og delvist tilbagetog.
Lad os tage praktisk på spørgsmålet. Lad os antage, at
den russiske sovjetrepublik behøver 1.000 førsteklasses
videnskabsmænd og specialister fra videnskabens, teknikkens
og den praktiske erfarings forskellige områder
til at lede folkets arbejde for hurtigst muligt at hidføre et
økonomisk opsving i landet. Lad os antage, at vi må betale
disse »stjerner af første rang« hver 25.000 rubler om
året — de fleste af disse folk er naturligvis des mere demoraliseret
af de borgerlige skikke, jo mere de råber op
om arbejdernes demoralisering. Lad os antage, at denne
sum (25 millioner rubler) må fordobles (idet vi antager,
at vi udbetaler præmier for særlig heldig og hurtig opfyldelse
af de vigtigste organisatorisk-tekniske opgaver) eller
endog firedobles (idet vi antager, at vi må tilkalde
nogle hundrede mere fordringsfulde udenlandske specialister).
Nu er spørgsmålet: kan man anse en udgift på
halvtreds eller hundrede millioner rubler om året til en
gennemorganisering af folkets arbejde i overensstemmelse
med videnskabens og teknikkens sidste ord, kan
man anse det for overdrevent eller uoverkommeligt for
sovjetrepublikken? Selvfølgelig ikke. Det overvældende
flertal af bevidste arbejdere og bønder godkender en sådan
udgift, de ved fra det praktiske liv, at vi på grund af
vor tilbageståenhed taber milliarder, og at vi endnu ikke
har nået en sådan organiserthed, regnskabsføring og kon-