Bind 10 - Oktober

82 V. I. LENIN
d'herrer borgerlige intellektuelle — »skræmte« folket
med socialismen, det folk, som netop under kapitalismen
er fordømt til tvangsarbejde og barakliv, til endeløst, udmarvende
arbejde, til sultetilværelse og frygtelig fattigdom.
Det første skridt til at befri det arbejdende folk fra
dette tvangsarbejde er konfiskation af godsejerjorden,
indførelse af arbejderkontrol og nationalisering af bankerne.
De næste skridt bliver nationalisering af fabrikkerne
og bedrifterne, tvungen organisering af hele befolkningen
i brugsforeninger, der samtidig er afsætningskooperativer,
og statsmonopol på handel med korn og andre
nødvendighedsartikler.
Først nu er der i vældigt omfang givet masserne reel
mulighed for at udfolde initiativ, kappestrid og dristig foretagsomhed.
Hver fabrik, hvor kapitalisten er sat på
porten eller i det mindste holdes i tømme af en virkelig
arbejderkontrol, hver landsby, hvor man har røget godsejer-udbytteren
ud og taget jorden fra ham, er nu og først
nu blevet et virkefelt, hvor det arbejdende menneske kan
udfolde sig, ranke ryggen en smule, hævde sig og føle sig
som menneske. For første gang efter århundreders arbejde
for andre, efter trællearbejdet for udbytterne, er
det muligt at arbejde for sig selv, et arbejde, der tilmed
hviler på den nyeste tekniks og kulturs erobringer.
Naturligvis kan dette vældige skifte i menneskehedens
historie, hvor trællearbejdet afløses af arbejdet for sig
selv, ikke foregå uden gnidninger, vanskeligheder, konflikter,
uden magtanvendelse over for uforbederlige snyltere
og deres følgesvende. Hvad det angår, er der ingen
arbejder, som nærer illusioner. Hærdet gennem lange og
trange års tvangsarbejde for udbytterne, hærdet af endeløse
bespottelser og krænkelser fra udbytternes side og af
bitter nød véd arbejderne og de fattige bønder, at der behøves
tid for at knække udbytternes modstand. Arbejderne
og bønderne er ikke i mindste måde smittet af sentimentale
illusioner som dem, der næres af d'herrer intellektuelle,
hele denne mudderpøl fra Novaja Sjisn 1) og lignende,
der »skreg« sig hæse mod kapitalisterne, »truede«
ad dem og »gjorde det af« med dem, for så at tudbrøle og
opføre sig som en pryglet hvalp, da man nåede frem til
sagen, til virkeliggørelsen af truslerne, til fjernelse af kapitalisterne
i praksis.
Det store skifte, hvor trællearbejdet afløstes af arbej-