Bind 10 - Oktober

268 V. I. LENIN
Bukharin er en højt uddannet marxistisk økonom. Derfor
huskede han, at Marx havde absolut ret, da han indprentede
arbejderne vigtigheden af at bevare storproduktionens
organisation, netop for at lette overgangen til
socialismen, og at den tanke er fuldstændig tilladelig, at
man bør betale kapitalisterne godt, købe dem ud, hvis
(som undtagelse: England var dengang en undtagelse)
omstændighederne former sig sådan, at de nødsager
kapitalisterne til fredeligt at underordne sig og på en kultiveret
og organiseret måde at gå over til socialismen på
betingelse af, at de købes ud.
Men Bukharin begik en fejl, for han har ikke overvejet
det konkrete særtræk i situationen i Rusland — en situation,
der netop er enestående, idet vi, Ruslands proletariat
med hensyn til vort politiske system og styrken i arbejdernes
politiske magt, er forud for et hvilket som helst
England — og Tyskland, men samtidig bagud i sammenligning
med den mest tilbagestående vesteuropæiske
stat, hvad angår organiseringen af en velordnet statskapitalisme,
hvad angår kulturniveau og graden af forberedelsen
til socialismens materielle og produktionstekniske
»indførelse«. Er det ikke klart, at denne egenartede
situation for øjeblikket netop resulterer i nødvendigheden
af et egenartet »frikøb«, som arbejderne må foreslå de
mest kultiverede, mest talentfulde og i organisatorisk
henseende mest begavede kapitalister, som er rede til at
træde i sovjetmagtens tjeneste og positivt hjælpe med til
at sætte den store og største »statslige« produktion i
gang? Er det ikke klart, at vi i en så egenartet situation
må forsøge at undgå to slags fejl, der hver på deres måde
er småborgerlig? På den ene side var det en uoprettelig
fejl at ville påstå, at eftersom der er et misforhold mellem
vore økonomiske »kræfter« og vor politiske kraft,
skulle man »følgelig« ikke have taget magten 8). Sådan
ræsonnerer »mennesker i futteral« 9), som glemmer, at
der aldrig vil være »overensstemmelse«, at der aldrig
kan være en sådan hverken i naturens udvikling eller i
samfundets udvikling, at kun gennem en række forsøg —
hvert af dem vil taget for sig være ensidigt og lide af en
vis uoverensstemmelse — kan en fuldstændig socialisme
skabes ud af et revolutionært samarbejde mellem alle
landes proletarer.
På den anden side ville det være en åbenbar fejl at give