Bind 10 - Oktober

SOVJETMAGTENS NÆRMESTE OPGAVER 213
For det tredje kunne vi dengang ikke have specialister
fra videnskabens og teknikkens forskellige grene til vor
rådighed, for enten kæmpede de i Bogajevskijs rækker,
eller også havde de endnu mulighed for at yde systematisk
og hårdnakket passiv modstand ved sabotage. Men
nu har vi brudt sabotagen. Det »rødarmistiske« angreb
på kapitalen blev gennemført med held, det var sejrrigt,
thi vi besejrede både kapitalens militære modstand og
kapitalens modstand i form af sabotage.
Betyder det da, at det »rødgardistiske« angreb på kapitalen
altid er på sin plads, under alle omstændigheder er
på sin plads, og at vi ikke har andre metoder i kampen
mod kapitalen? Det ville være barnligt at tænke sådan. Vi
har sejret med det lette kavalleri, men vi har også svært
artilleri. Vi har sejret ved hjælp af undertrykkelsesmetoderne,
vi vil også vide at sejre ved hjælp af administrationsmetoderne.
Man må forstå at forandre metoderne i
kampen mod fjenden, når omstændighederne forandrer
sig. Vi vil ikke et minut give afkald på den »rødgardistiske«
undertrykkelse af herrer som Savinkov og Gegetjkori
eller nogen som helst anden kontrarevolutionær
blandt godsejerne og bourgeoisiet. Men vi vil ikke være
så dumme at stille de »rødgardistiske« metoder i første
række på en tid, hvor den epoke, da rødgardistiske angreb
var nødvendige, i hovedsagen er afsluttet (og afsluttet
med sejr), og hvor den epoke står for døren, da den
proletariske statsmagt må udnytte de borgerlige specialister
til en sådan ompløjning af jorden, at intet bourgeoisi
ovérhovedet kan trives der.
Det er en særlig epoke, eller rettere udviklingsfase, og
for at sejre endeligt over kapitalen må vi kunne tilpasse
vore kampformer til denne fases særlige betingelser.
Uden ledelse af specialister fra de forskellige grene af
videnskaben, teknikken og erfaringen er en overgang til
socialismen umulig; thi socialismen kræver en bevidst
massebevægelse fremad til en højere arbejdsproduktivitet
i sammenligning med kapitalismen og på basis af det,
som kapitalismen har nået. Socialismen skal på sine måder,
med sine metoder — lad os udtrykke det mere konkret,
med sovjeimetoder — foretage denne bevægelse
fremad. Men den store masse af specialister er uundgåeligt
borgerlige i kraft af hele strukturen i det samfundsliv,
der gjorde dem til specialister. Hvis vort proletariat,