Bind 10 - Oktober

RKP(b)s 7. EKSTRAORDINÆRE KONGRES 155
sjevikkernes side, til et sejrens triumftog for revolutionen.
Det så vi i Petersborg, ved Gatsjinafronten, hvor de
kosakker, som Kerenskij og Krasnov forsøgte at føre
frem mod den røde hovedstad, besindede sig; det så vi
derefter i Moskva, i Orenburg, i Ukraine. Over hele Rusland
skyllede borgerkrigens bølge, og overalt sejrede vi
med overordentlig lethed, netop fordi frugten var moden,
fordi masserne havde været igennem alle erfaringerne
med kompromispolitikken overfor bourgeoisiet. Vor parole
»Al magt til sovjetterne«, som masserne havde prøvet
i praksis gennem en langvarig, historisk erfaring, var
gået dem i blodet.
Derfor var det, at de første måneder af den russiske revolution
efter den 25. oktober 1917 var et uafbrudt triumftog.
På grund af dette uafbrudte triumftog blev de vanskeligheder,
den socialistiske revolution straks stødte på
og ikke kunne undgå at støde på, glemt, skudt i baggrunden.
En af grundforskellene mellem en borgerlig og en
socialistisk revolution består i, at der til brug for den borgerlige
revolution, der er i færd med at gro frem af feudalismen,
i det gamle samfunds skød lidt efter lidt danner
sig nye økonomiske organer, som gradvis forandrer alle
sider af feudalsamfundet. For den borgerlige revolution
var der kun én opgave — at afkaste, sprænge og ødelægge
alle det gamle samfunds lænker. Enhver borgerlig revolution,
der opfylder denne opgave, opfylder alt, hvad der
kræves af den: den styrker kapitalismens vækst.
Den socialistiske revolution befinder sig i en ganske anden
situation. Jo mere tilbagestående det land er, som i
kraft af historiens siksakbevægelser kom til at begynde
den socialistiske revolution, des vanskeligere er det for
dette land at foretage overgangen fra de gamle, kapitaliske
forhold til de socialistiske forhold. Til de opgaver,
der går ud på at ødelægge, kommer der her nye, uhørt
vanskelige opgaver — de organisatoriske. Hvis ikke den
russiske revolutions folkelige skaberkraft, efter at have
gennemgået den store erfaring i 1905, allerede i februar
1917 havde frembragt sovjetterne, ville disse under ingen
omstændigheder have kunnet tage magten i oktober, eftersom
et heldigt resultat kun afhang af, om der allerede
eksisterede færdige organisatoriske former for bevægelsen,
der havde fået tag i millioner. Denne færdige form
var sovjetterne, og derfor ventede der på det politiske