Bind 10 - Oktober

EN HÅRD, MEN NØDVENDIG LÆRE 135
nulleret og offentliggjort de beskidte og blodige imperialistiske
sammensværgelsestraktater. Vi har styrtet vort
bourgeoisi. Vi har givet frihed til de folk, der var undertrykt
af os. Vi har givet jorden til folket og indført arbejderkontrol.
Vi er for forsvaret af Den Socialistiske Sovjetrepublik
Rusland.
Men netop fordi vi er for forsvaret af fædrelandet, forlanger
vi en alvorlig holdning til landets forsvarsevne og
militære forberedelse. Vi erklærer skånselsløs krig mod
revolutionære fraser om revolutionær krig. Til den krig
må man forberede sig længe og alvorligt, begyndende
med landets økonomiske opsving, med reparation af jernbaner
(for uden dem er moderne krig en hul frase), med
opbygningen af den strengeste revolutionære disciplin og
selvdisciplin overalt.
Ud fra synspunktet fædrelandets forsvar er det en forbrydelse
at indlade sig på et militært sammenstød med
en uendelig langt stærkere og forberedt fjende, når man
vitterlig ingen hær har. Vi er ud fra synspunktet fædrelandets
forsvar forpligtet til at undertegne den mest vanskelige,
undertrykkende, forfærdelige, skændige fred —
ikke for at »kapitulere« over for imperialismen, men for
at lære og forberede sig til at kæmpe mod den på en alvorlig,
saglig måde.
Den forgangne uge har løftet den russiske revolution op
på et umådeligt meget højere trin i den verdenshistoriske
udvikling. Historien er i disse dage på én gang sprunget
flere trin fremad og opad.
Indtil nu har vi stået over for elendige, foragtelig jammerlige
(ud fra verdensimperialismens synspunkt) fjender,
en idiotisk Romanov, pralhalsen Kerenskij, bander
af officerselever og bourgeois'er. Den, der nu har rejst
sig over os, er en gigant, en del af den kultiverede, teknisk
førsteklasses udstyrede, storartet organiserede, verdensimperialisme.
Med den må vi kæmpe. Med den må
man forstå at kæmpe. Det bondeland, der gennem tre års
krig har været udsat for uhørt ødelæggelse, og som har
påbegyndt den socialistiske revolution, må undgå et militært
sammenstød — så længe det er muligt at undgå et sådant,
selv om det bliver til en pris af de tungeste ofre —
netop for at have mulighed for at gøre noget alvorligt i det
øjeblik, da »den sidste afgørende kamp« begynder.
Denne kamp begynder først, når den socialistiske revo-