Bind 10 - Oktober

TESER OM DEN KONSTITUERENDE FORSAMLING 69
stituerende Forsamling, hvis den skulle komme i et modsætningsforhold
til sovjetmagten, uundgåeligt ville være
dømt til politisk død.
15. Et særlig brændende spørgsmål for det russiske folk
er spørgsmålet om freden. En virkelig revolutionær
kamp for freden begyndte i Rusland først efter revolutionens
sejr den 25. oktober, og denne sejrs første frugter
var offentliggørelsen af de hemmelige traktater, afslutningen
af en våbenstilstand og optagelse af offentlige forhandlinger
om en altomfattende fred uden anneksioner
og erstatningsbetalinger.
De brede folkemasser får i virkeligheden først nu mulighed
for fuldstændigt og åbent at følge en politik, der
betyder revolutionær kamp for freden, og at studere dens
resultater.
På det tidspunkt, da valgene til Den Konstituerende Forsamling
fandt sted, havde folkemasserne ingen mulighed
herfor.
Det er klart, at der også i denne henseende uundgåeligt
måtte opstå et misforhold mellem sammensætningen af
de valgte repræsentanter til Den Konstituerende Forsamling
og folkemassernes virkelige vilje i spørgsmålet om
afslutning af krigen.
16. Sammenlagt giver de ovenfor skildrede omstændigheder
det resultat, at en Konstituerende Forsamling, der
indkaldes på grundlag af kandidatlister fra de partier,
der eksisterede før proletariatets og bøndernes revolution,
da bourgeoisiet herskede, uundgåeligt vil føre til et
sammenstød med de arbejdende og udbyttede klassers
vilje og interesser, de klasser, der den 25. oktober påbegyndte
den socialistiske revolution mod bourgeoisiet. Naturligvis
står denne revolutions interesser højere end Den
Konstituerende Forsamlings formelle rettigheder, selv
hvis disse formelle rettigheder ikke var blevet undergravet
ved, at loven om Den Konstituerende Forsamling ikke
giver folket ret til når som helst at nyvælge sine repræsentanter.
17. Ethvert direkte eller indirekte forsøg på at betragte
spørgsmålet om Den Konstituerende Forsamling ud fra
et formelt juridisk synspunkt, indenfor det sædvanlige
borgerlige demokratis rammer, uden at tage hensyn til
klassekampen og borgerkrigen, betyder, at man svigter
proletariatets sag og går over til bourgeoisiets stand-