Bind 10 - Oktober

88 V. I. LENIN
punkt er kommet, da teorien forvandles til praksis, levendegøres
af praksis, korrigeres af praksis og står sin prøve
i praksis, da Marx' ord er særlig rigtige: »Hvert skridt
virkelig bevægelse er vigtigere end snese af programmer«
2). Hvert skridt for praktisk at holde rigmændene og
svindlerne i virkelig skak, dæmme op for dem og fuldstændig
kontrollere og overvåge dem er vigtigere end
snesevis af udmærkede betragtninger over socialisme.
For: »Grå, kære ven, er al teori, og grønt er livets gyldne
træ« 3).
Man må organisere kappestrid blandt praktiske organisatorer
fra arbejdernes og bøndernes rækker. Man må
bekæmpe enhver skematisering og forsøg på at ensrette
alt oppefra, hvad de intellektuelle er så tilbøjelige til.
Hverken skematisering eller ensretning oppefra har noget
som helst at gøre med den demokratiske og socialistiske
centralisme. Enheden i det grundlæggende, det vigtigste,
det væsentligste, brydes ikke, men sikres ved en
mangfoldighed i enkelthederne, i de lokale særpræg, i de
måder, hvorpå tingene gribes an, i de metoder, hvorefter
kontrollen gennemføres, i de veje, man følger for at udrydde
og uskadeliggøre snylterne (rigmændene og svindlerne,
snylterne og hysterikerne blandt intelligensen osv.,
osv.).
Pariserkommunen er det store forbillede, der viser,
hvordan initiativet, selvstændigheden, bevægelsesfriheden,
det energiske opsving nedefra forenes med en frivillig
centralisme, der er fri for alle skabeloner. Vore sovjetter
følger samme vej. Men de er endnu »forsagte«,
har endnu ikke udfoldet sig, endnu ikke »fået smag for«
deres nye, vældige, skabende arbejde med at oprette en
socialistisk samfundsorden. Sovjetterne må tage fat med
større mod og initiativ. Alle »kommuner« — enhver fabrik,
enhver landsby, enhver brugsforening, enhver forsyningskomité
— må optage kappestrid med hinanden og
optræde som praktiske organisatorer af registrering og
kontrol med arbejdet og med varefordelingen. Programmet
for denne registrering og kontrol er enkelt, klart og
forståeligt for enhver: alle skal have brød, alle skal gå i
stærkt fodtøj og i helt tøj, have en varm bolig og arbejde
samvittighedsfuldt; ikke en eneste svindler (og heller ingen
arbejdssky person) må gå frit omkring, men skal sidde
i fængsel eller som straf udføre tvangsarbejde af hår-