Bind 10 - Oktober

302 V. I. LENIN
Sinovjev (Radomyslskij), G. J. (1883-1936) — medlem af RSDAP fra
1901. Efter 1903 bolsjevik. 1908-1917 i emigration; sympatiserede med
likvidatorer og trotskister. Under 1. verdenskrig internationalist. Tilbage
i Rusland modstander af den væbnede opstand; afslørede sammen
med Kamenev bolsjevikkernes planer for den væbnede opstand. Efter
oktoberrevolutionen på fremtrædende poster. Dødsdømt efter Moskvaproces.
— S. 48, 49, 108.
Sjljapnikov, A. G. (1885-1937) — medlem af RSDAP fra 1901. Efter 1903
bolsjevik. Efter oktoberrevolutionen medlem af Folkekommissærernes
Råd, folkekommissær for arbejde; arbejdede senere inden for fagforeninger
og økonomi. Organiserede og ledede den partiskadelige »arbejderopposition«
1920-1922. Ekskluderet af BKP(b) 1933 under partirensningen.
— S. 31.
Skvortsov-Stepanov, I. I. (1870-1928) — fremtrædende partiarbejder og
sovjetpolitiker, skrev en række økonomiske og historiske værker. Redaktør
og oversætter af Kapitalen samt andre værker af Marx og Engels.
Medlem af RSDAP 1892, bolsjevik fra 1904. Under oktoberrevolutionen
medlem af Moskvas revolutionære militærkomité. Sovjetrepublikkens
første folkekommissær for finanser. — S. 31.
Spiro, V. B. — en af de venstre-socialrevolutionæres ledere, delegeret til
2. alrussiske sovjetkongres. Arbejdede senere i Ukraine, var foråret
1918 ekstraordinær kommissær på den rumænske front. — S. 41.
Stalin (Dsjugasjvili) I. V. (1879-1953) — medlem af RSDAP 1898, bolsjevik
efter 2. partikongres. Arbejdede fra 1900 til 1911 i Transkaukasien. I
Baku spillede han en fremtrædende rolle ved sit arbejde med at organisere
arbejderne i olieindustrien, her ledede han den første store strejke i
1902. Under fraktionskampene mellem mensjevikker og bolsjevikker i
årene før og under revolutionen 1905 stillede Stalin sig på Lenins side og
repræsenterede bolsjevikkerne på kongresserne 1905, 1906, 1907. I 1912
blev han valgt ind i partiets centralkomité, og ledede bolsjevikkernes
organ Pravda, indtil han blev arresteret og deporteret til Sibirien 1913.
Efter februarrevolutionen 1917 kom han tilbage til Petrograd og spillede
som medlem af centralkomiteen en ledende rolle under oktoberrevolutionen.
På 2. alrussiske sovjetkongres indvalgtes han i Folkekommissærernes
Råd og blev folkekommissær for nationalitetsspørgsmål. 1922
blev Stalin valgt til partiets generalsekretær.
Stalin spillede en stor rolle for Sovjetunionens industrialisering, kollektiviseringen
af landbruget, opbygningen af socialismen og arbejdet
for freden. Som teoretiker og organisator ledede Stalin partiet i kampen
mod trotskister, højreopportunister og borgerlige nationalister. Han
søgte at bryde den kapitalistiske omringning af Sovjetunionen. Fra 1941
var han formand for Folkekommissærernes Råd og senere for ministerrådet;
under Den Store Fædrelandskrig var han formand for forsvarsrådet.
Stalins virke havde også negative sider. Han brød med de leninske
normer for partilivet og gennemførte masserepressalier mod politikere,
militærfolk og civile. På SUKP's 20. kongres i 1956 vedtoges en
resolution, hvori der blandt andet står: kongressen pålægger SUKP's