Bind 10 - Oktober

222 V. I. LENIN
Forøgelse af arbejdsproduktiviteten
I enhver socialistisk revolution går det sådan, at når proletariatet
har løst den opgave at erobre magten, og efterhånden
som den opgave at ekspropriere ekspropriatørerne
og at undertrykke deres modstand i det store og hele
løses, kommer man nødvendigvis til i første række at beskæftige
sig med det, der er den fundamentale opgave,
når man vil skabe en højere samfundsform end kapitalismen,
nemlig: at forøge arbejdsproduktiviteten og i forbindelse
hermed (og til dette formål) at organisere arbejdet
bedre. Vor sovjetmagt befinder sig netop i en situation,
hvor den takket være sejrene over udbytterne, fra
Kerenskij til Kornilov, har fået mulighed for direkte at gå
i gang med denne opgave og tage grundigt fat på den. Og
her bliver det straks klart, at mens man i løbet af nogle
dage kan bemægtige sig den centrale statsmagt, og mens
man i løbet af nogle uger kan undertrykke udbytternes
militære modstand — og sabotage — selv i alle udkanter
af et stort land, så kræves der til en grundig løsning af den
opgave at højne arbejdsproduktiviteten i hvert fald flere
år — især efter en usigelig grufuld og ødelæggende krig.
Arbejdets langvarige karakter bestemmes her ubetinget
af de objektive omstændigheder.
Et opsving i arbejdsproduktiviteten kræver først og
fremmest, at storindustriens materielle basis sikres ved
at udvikle brændstof- og jernproduktionen, maskinbygningsindustrien
og den kemiske industri. Den Russiske
Sovjetrepublik har for så vidt gunstige betingelser, som
den — selv efter Brestfreden — råder over vældige malmforekomster
(Ural), brændsel i Vestsibirien (stenkul), i
Kaukasus og i de sydøstlige egne (olie), i det centrale
Rusland (tørv), vældige rigdomme af træ, vandkraft, råstoffer
til den kemiske industri (Karabugas-egnen) osv.
Udnyttelsen af disse naturlige rigdomme med de nyeste
tekniske metoder giver grundlag for en uhørt vækst i produktivkræfterne
.
En anden betingelse for at forøge arbejdsproduktiviteten
er for det første højnelsen af folkemassernes oplysning
og kulturelle niveau. Denne højnelse foregår nu
overmåde hurtigt, men de folk, som den borgerlige vanetilværelse
har blindet, ser det ikke, og de er ikke i stand til
at forstå, i hvor høj grad folk fra »dybet« takket være sovjetorganisationen
stræber mod lyset og udfolder initia-