Bind 10 - Oktober

NAVNE RE GISTER 303
centralkomité at tage grundige forholdsregler for at sikre, at personkulten
— der er marxismen-leninismen fremmed — bliver overvundet, at
dens konsekvenser bliver afhjulpet på alle områder inden for parti og
stat og i det ideologiske arbejde, og at principperne for kollektiv ledelse
af partiet bliver overholdt. — S. 31,108.
Steinberg, I. S. — venstre-socialrevolutionær, advokat. Efter oktoberrevolutionen
medlem af Folkekommissærernes Råd som folkekommissær
for justits. Modarbejdede underskrivelsen af Brest-freden.
- s. m.
Stolypin, P. A. (1862-1911) — storgodsejer, statsmand, fra 1906 til 1911
tsarens regeringschef, dræbt ved attentat 1911 i Kijev. Perioden 1907-
1910 kaldes Stolypin-reaktionen. Stolypin gennemførte en landbrugsreform
for at skabe store landbrug, hvis indehavere kunne blive en støtte
for tsardømmet. - S. 131,166,195.
Stukov, I. N. (1887-1937) — professionel revolutionær. Medlem af bolsjevikkernes
parti fra 1905. Medlem af Petrogradsovjetten efter februarrevolutionen
1917. Arbejdede inden for stat og parti efter oktoberrevolutionen.
1918 »venstrekommunist«. Tilhørte gruppen »demokratisk centralisme«
1920-1921.1927 medlem af Trotskijs opposition. — S. 149.
Teodorovitj, I. A. (1875-1940) — bolsjevik. Efter oktoberrevolutionen
medlem af Folkekommissærernes Råd, folkekommissær for levnedsmidler.
Under borgerkrigen kæmpede han med partisanerne mod Koltjak.
Arbejdede fra 1920 i folkekommissariatet for jordbrug. — S. 31.
Tjernov, V. M. (1876-1952) — socialrevolutionær. Maj-august 1917 landbrugsminister
i den borgerlige provisoriske regering, påbød repressalier
mod bønder, der beslaglagde godsejernes jord. Efter oktoberrevolutionen
aktiv kontrarevolutionær. — S. 95, 102, 119, 125, 194, 195, 197, 199,
202, 207, 228, 269.
Tjernysjevskij, N. G. (1828-1899) — betydelig russisk revolutionær demokrat,
videnskabsmand, skribent, litteraturkritiker. En af de mest
fremtrædende forløbere for det russiske socialdemokrati. Tjernysjevskij
var inspirator og leder i 60ernes revolutionære demokratiske bevægelse
i Rusland. I 1862 blev han arresteret og indsat i Peter-Paul fæstningen,
hvor han sad i to år. Derpå blev han idømt syv års strafarbejde
og livsvarigt eksil i Sibirien. Først i sine allersidste år blev han befriet
fra forvisningen. Han forblev til sin sidste stund en lidenskabelig modstander
af social uret og af alle former for politisk og økonomisk undertrykkelse.
Tjernysjevskij kritiserede skarpt de forskellige idealistiske
systemer og søgte at omdanne Hegels dialektik i materialistisk ånd.
Marx satte Tjernysjevskijs arbejder højt og betegnede ham som en stor
russisk videnskabsmand. — S. 238.
Tjkheidse, N. S. (1864-1926) — grusisk socialdemokrat, mensjevik, socialchauvinist
under 1. verdenskrig. Efter oktoberrevolutionen formand
for Grusiens kontrarevolutionære mensjevikiske regering. Efter sovjetmagtens
oprettelse i Grusien i 1921 emigrerede han til Frankrig.
- S. 119.