Bind 10 - Oktober

220 V. I. LENIN
i vor agitation, det taler de fremskredne arbejdere og
bønder for lidt om, det tænker de for lidt på. Men så længe
arbejderkontrollen ikke er blevet en kendsgerning, så
længe de fremskredne arbejdere ikke har tilrettelagt og
gennemført et sejrrigt og skånselsløst felttog mod dem,
der forbryder sig mod denne kontrol eller ikke bekymrer
sig om den — så længe kommer vi ikke ud over det første
skridt (arbejderkontrollen), så længe kan vi ikke tage det
næste skridt henimod socialismen, dvs. gå over til arbejdernes
regulering af produktionen.
Den socialistiske stat kan kun opstå som et net af produktions-
og forbrugskommuner, der samvittighedsfuldt
beregner deres produktion og forbrug, økonomiserer med
arbejdet, uophørligt forøger dets produktivitet og derved
opnår mulighed for at forkorte arbejdstiden til syv, til
seks timer i døgnet og endnu mindre. Uden at indføre den
strengeste, altomfattende regnskabsføring og kontrol fra
hele folkets side med kornet og kornfremskaffelsen (og
derefter med alle andre nødvendige produkter) kommer
vi her ingen vegne. Kapitalismen har efterladt os masseorganisationer,
der er i stand til at lette os overgangen til
regnskabsføring og kontrol fra massernes side med varefordeling
— nemlig brugsforeningerne. I Rusland er de
svagere udviklet end i de fremskredne lande, men omfatter
dog over ti millioner medlemmer. Det dekret om
brugsforeningerne 3), der er udstedt i disse dage, er i sig
selv en overordentlig betydningsfuld foreteelse, der anskueligt
viser situationens særegne karakter og den socialistiske
sovjetrepubliks nuværende opgaver.
Dekretet er en overenskomst med de borgerlige kooperativer
og arbejderkooperativerne, der holder fast ved
det borgerlige standpunkt. Overenskomsten eller kompromis'et
består for det første i, at repræsentanterne for
de nævnte institutioner ikke blot deltog i diskussionen om
dekretet, men faktisk også fik den afgørende stemme,
idet de dele af dekretet, der mødte afgjort opposition fra
disse institutioners side, blev opgivet. For det andet består
kompromis'et hovedsagelig i, at sovjetmagten afstod
fra princippet om gratis indmeldelse i kooperativet
(det eneste konsekvent proletariske princip), ligesom
den afstod fra at sammenslutte hele befolkningen på et
bestemt sted i ét kooperativ. Som en afvigelse fra dette,
det eneste socialistiske princip, der svarer til den opgave