Bind 10 - Oktober

160 V. I. LENIN
ske ubrugelige til krigsførelse. Allerede før oktoberrevolutionen
så vi, at repræsentanter for soldatermasserne ikke
var bange for at sige bourgeoisiet sandheden, nemlig
at den russiske hær ikke ville kæmpe, og disse repræsentanter
hørte ikke til bolsjevikkernes parti. Denne tilstand
i hæren førte til en gigantisk krise. Dette småbondeland,
som er desorganiseret af krigen, der har bragt det i en
frygtelig tilstand, befinder sig i en usædvanlig vanskelig
situation: hær har vi ingen af, men vi må fortsat leve ved
siden af en røver, som er bevæbnet til tænderne, og som
stadig væk er en røver, på hvem vor agitation for en fred
uden anneksioner og erstatningsbetalinger naturligvis ingen
virkning gør. Der lå et fredeligt husdyr ved siden af
en tiger og forsøgte at overbevise den om, at freden skulle
være uden anneksioner og erstatningsbetalinger. Alt
imens freden kun kunne opnås ved at gå løs på tigeren.
Dette perspektiv søgte ledende kredse i vort parti — intelligensen
og en del af arbejderorganisationerne — at komme
udenom, først og fremmest ved hjælp af fraser og udflugter:
Således må det ikke være. Denne fred var et for
usandsynligt perspektiv: Skulle vi, der hidtil var draget i
åben kamp med flyvende faner og med et hurra løbet alle
fjender over ende, skulle vi give efter og antage ydmygende
betingelser. Aldrig. Vi er altfor stolte revolutionære,
vi erklærer først og fremmest: »Tyskerne er ikke i
stand til at angribe« 3).
Sådan var den første udflugt, som disse folk trøstede
sig med. Historien har nu bragt os i en usædvanlig vanskelig
situation; vi må ved et uhørt vanskeligt organisatorisk
arbejde overvinde en række smertelige nederlag.
Hvis man betragter sagen i verdenshistorisk målestok,
kan der ikke være nogen tvivl om, at vor revolution ville
være håbløs, hvis den stadig kom til at stå ene, hvis der
ikke fandtes nogen revolutionær bevægelse i andre lande.
Når det bolsjevikiske parti alene har taget hele sagen på
sig, så har vi gjort det i den overbevisning, at revolutionen
modnes i alle lande, at i den sidste ende — men ikke
straks i begyndelsen — vil den internationale revolution
bryde løs, hvilke vanskeligheder vi end har måttet gennemleve,
hvilke nederlag vi end har måttet lide, for den
er i gang; den vil blive fuldmoden, thi den modnes mere
og mere. Vor redning fra alle disse vanskeligheder, gentager
jeg, ligger i den europæiske revolution. Når vi går