Bind 10 - Oktober

112 V. I. LENIN
dan anser den det gunstigst at gå over til socialismen?
Det er den opgave, som de russiske bønder nu praktisk er
stillet overfor. Hvordan kan den selv støtte det socialistiske
proletariat og indlede overgangen til socialismen?
Også bønderne har allerede indledt denne overgang, og vi
nærer fuld tillid til dem.
Det forbund, som vi har sluttet med de venstre-socialrevolutionære,
er skabt på et holdbart grundlag og styrkes
dag for dag, ja time for time. Mens vi i den første tid i
Folkekommissærernes Råd kunne frygte, at fraktionskamp
ville bremse arbejdet, så skal jeg nu på grundlag af
kun to måneders erfaring med samarbejdet sige helt bestemt,
at vi i flertallet af spørgsmålene udarbejder enstemmig
beslutning.
Vi ved, at først når erfaringen viser bønderne, f.eks.
hvilken udveksling der skal være mellem land og by, opretter
de selv deres forbindelse fra neden, på grundlag af
deres egen erfaring. På den anden side viser erfaringen
med borgerkrigen ved selvsyn bøndernes repræsentanter,
at der ikke er anden vej til socialismen end gennem
proletariatets diktatur og skånselsløs undertrykkelse af
udbytternes herredømme. {Bifald.)
Kammerater! Hver gang vi må berøre dette emne, på
dette møde eller i Den Centrale Eksekutivkomité, hænder
det, at jeg fra tid til anden må høre tilråb fra forsamlingens
højre side: »diktator!« Ja, »da vi var socialister«,
da anerkendte alle proletariatets diktatur; de skrev endda
om det i deres programmer, de harmedes over den udbredte
fordom, at det skulle være muligt bare at omstemme
befolkningen, påvise overfor den, at man ikke
bør udnytte de arbejdende masser, at det er syndigt og
skammeligt, og at paradiset så ville opstå på Jorden. Nej,
denne utopiske fordom er for længst slået sønder og sammen
i teorien, og vores opgave er at slå den i praksis.
Man kan ikke forestille sig socialismen sådan, at de
herrer socialister forærer os den på en tallerken i færdiglavet
stand, det bliver der ikke noget af. Endnu er ikke et
eneste klassekampspørgsmål i historien blevet løst på anden
måde end ved vold. Når volden bringes i anvendelse
fra de arbejdendes, de udbyttede massers side mod
udbytterne — ja, så er vi for denne vold! (Stormende bifald.
) Og vi foruroliges ikke spor over jammerhylene fra
folk, som, bevidst eller ubevidst, står på bourgeoisiets si-