Bind 10 - Oktober

274 V. I. LENIN
bejdsdisciplin, foregår til stadighed, uden ståhej, ikke
glansfuldt, uden pauker og trompeter, som visse »venstre-folk«
ikke kan undvære, det foregår med den største
forsigtighed og gradvished under hensyntagen til de erfaringer,
som det praktiske arbejde giver. I dette vanskelige
arbejde, arbejdet med i praksis at lære at opbygge
storproduktion, ligger garantien for, at vi er på den rette
vej — garantien for, at Ruslands bevidste arbejdere fører
kamp mod småbesiddernes uorden og opløsende virksomhed,
mod småborgerlig mangel på disciplin*), garantien
for kommunismens sejr.
VI
Til slut to tilføjelser.
Da vi diskuterede med »venstre-kommunisterne« den
4. april 1918 (se Kommunist nr. 1, side 4, fodnote) rettede
jeg en direkte opfordring til dem: Prøv at forklare, hvad I
er misfornøjede med i dekretet om jernbanerne, lav jeres
ændringsforslag. Det er jeres pligt som sovjetiske ledere
af proletariatet, ellers er jeres ord ikke andet end fraser.
Den 20. april 1918 udkom Kommunist nr. 1 — og deri er
der ikke et eneste ord om, hvordan man efter »venstrekommunisternes«
mening måtte ændre og forbedre dekretet
om jernbanerne.
Med denne tavshed har »venstre-kommunisterne«
dømt sig selv. De indskrænkede sig til udfald og antydning
mod dekretet om jernbanerne (side 8 og 16 i nr. 1),
men gav ikke noget sammenhængende svar på spørgsmålet:
»Hvordan skal man forbedre dekretet, hvis det
ikke er i orden?«
Kommentarer er overflødige. En sådan kritik af dekretet
om jernbanerne (et eksempel på vor linje, en fasthedens
linje, diktaturets linje, den proletariske disciplins
linje) vil de bevidste arbejdere betegne som »Isuv-linjen«
eller som frase.
Den anden tilføjelse. I nr. 1 af Kommunist er der en for
*) Det er yderst karakteristisk, at tesernes forfattere ikke siger en lyd
om betydningen af proletariatets diktatur på det økonomiske område.
De taler kun »om organiserethed« osv. Men det anerkender også småborgeren,
der netop slår kors for sig mod arbejdernes diktatur i økonomiske
forhold. En proletarisk revolutionær kunne i en sådan situation
ikke »glemme« den proletariske revolutions »kerne«, der retter sig mod
kapitalismens økonomiske grundlag.