Bind 10 - Oktober

NAVNE RE GISTER 297
Gogol, N. V. (1809-1852) — russisk forfatter, hans hovedværker (f.eks.
novellen Kappen, skuespillet Revisoren og romanen Døde Sjæle) rummer
bidende satire over det feudale Rusland. I sine sidste år opgav han
sin samfundskritiske holdning. — S. 83.
Gots, A. R. (1882-1940) — socialrevolutionær. Indvalgtes i Petrogradsovjetten
efter februarrevolutionen 1917 og indgik i den kontrarevolutionære
komité til frelse af fædrelandet og revolutionen. Efter oktoberrevolutionen
kæmpede han aktivt mod sovjetmagten. — S. 212, 226, 230,
234, 236.
Hannibal Barka (247-183 f. Kr.) — karthagisk feltherre. Valgtes 221 til
statholder i Spanien, hvor hans angreb på byen Sagunto førte til 2. Puniske
Krig 218-201. Han overskred Alperne og slog romerne 218, 217 samt
Cannæ 216; her lykkedes det Hannibal at tilintetgøre den romerske hær.
195 tvang Rom ham i landflygtighed. — S. 145.
Hindenburg, Paul (1847-1934) — tysk militær og statsmand, feltmarskal.
Repræsentant for den tyske imperialismes reaktion og chauvinisme.
Var med til at organisere militærinterventionen mod Sovjetrusland.
Deltog i undertrykkelsen af novemberrevolutionen i Tyskland i 1918.
1925-1934 tysk rigspræsident. — S. 151, 201.
Hoffmann, Max (1869-1927) — tysk general. Fra september 1916 øverstkommanderende
for de tyske tropper ved østfronten. Spillede en fremtrædende
rolle under Brest-forhandlingerne. Tilhørte de mest militaristisk
indstillede højrekredse i Tyskland. — S. 168,171-173,179.
Hohenzollerne — tysk kejserslægt 1871-1918. — S. 201.
Isuv, I. A. (Mikhail, M-l) (1878-1920) — socialdemokrat, mensjevik. 1907
valgt ind i RSDAP's centralkomité af mensjevikkerne. Likvidator i
reaktionsårene og under det nye revolutionære opsving; arbejdede ved
tidsskriftet Nasje Sarja og andre likvidatoriske udgivelser. 1917 medlem
af mensjevikkernes Moskva-komité. — S. 270, 271.
Kaledin, A. M. (1861-1918) — tsargeneral, øverstbefalende for Donkosakkerne.
Aktiv deltager i Kornilov-kuppet. Efter oktoberrevolutionen
en af lederne af den kontrarevolutionære bevægelse blandt Donkosakkerne,
deltog i dannelsen af den hvidgardistiske »frivillige hær«, ledede
et kosakoprør. — S. 18, 35, 50, 68, 70, 109, 116, 117,133, 156, 157.
Kamenev, L. B. (Rosenfeld, L. B.) (1883-1936) — 1901 medlem af
RSD AP; efter RSDAP's 2. kongres sluttede han sig til bolsjevikkerne.
Efter februarrevolutionen 1917 gik han imod aprilteserne og dermed
partiets teori om den socialistiske revolution. I oktober 1917 offentliggjorde
Kamenev sammen med Sinovjev i den halvmensjevikiske avis
Novaja Sjisn (Nyt Liv) en erklæring om, at de ikke var enige i centralkomiteens
beslutning om en væbnet opstand, og røbede dermed partiets
plan.
Efter oktoberrevolutionen havde han forskellige ansvarsfulde poster.
1934 ekskluderet af partiet for partifjendtlig virksomhed. — S. 35, 48, 49.