Bind 10 - Oktober

264 V. I. LENIN
fordi han ikke ser, hvad der forefindes, fordi han ikke
ser sandheden i øjnene, eller fordi han begrænser sig til
en abstrakt modstilling af »kapitalisme« og »socialisme«
og ikke sætter sig ind i de konkrete former og stadier
i denne overgang hos os nu. I parentes være sagt,
at det er den samme teoretiske fejl, som har fordrejet
hovedet på de bedste folk fra Novaja Sjisns og Vperjods
lejr: de dårligste og middelmådige af dem trasker af
dumhed og karakterløshed i hælene på bourgeoisiet og
er skræmt af det; de bedste har ikke forstået, at socialismens
læremestre ikke uden grund talte om en hel
overgangsperiode fra kapitalisme til socialisme og betonede
det nye samfunds »lange fødselsveer«. Og dette
nye samfund er igen en abstraktion, der ikke kan virkeliggøres
på anden måde end ved en række forskelligartede,
ufuldstændige konkrete forsøg på sådan eller sådan
at skabe en socialistisk stat.
Netop fordi man på grund af Ruslands nuværende
økonomiske situation ikke kan gå fremad uden at gå
igennem det, der er fælles for både statskapitalisme og
socialisme (landsomfattende regnskabsføring og kontrol),
er det en fuldstændig teoretisk absurditet at forskrække
andre og sig selv med en »evolution i retning
af statskapitalismen« (Kommunist nr. 1, side 8, spalte
1). Det betyder netop at fantasere sig »i retning bort«
fra »evolutionens« virkelige vej, ikke at forstå denne
vej; i praksis er det det samme som at trække udviklingen
baglæns til småbesidder-kapitalisme.
For at læseren kan overbevise sig om, at det ikke
først er nu, at jeg vurderer statskapitalismen »højt«,
men også har gjort det før bolsjevikkerne tog magten, tillader
jeg mig at komme med følgende citat fra min brochure
Den Truende Katastrofe, Og Hvordan Den Skal Bekæmpes,
der blev skrevet i september 1917:
». . . Og forsøg nu i stedet for den junkerkapitalistiske,
i stedet for den godsejerkapitalistiske stat at sætte
den revolutionær-demokratiske stat, dvs. en stat, som
revolutionært splintrer alle privilegier og ikke er bange
for revolutionært at indføre den mest fuldkomne demokratisme.
I vil se, at den statsmonopolistiske kapitalisme
i en virkelig revolutionær-demokratisk stat uvægerligt,
uundgåeligt betyder et skridt henimod socialismen!